opdateret 3. december 2000

Dansk Radiologisk Selskab

Medlemsblad nr. 5. december 2000:

• Meddelelser fra bestyrelsen
• Nye medlemmer
• Abstracts fra Novembermødet 2000 i Århus
• Orientering om CME indberetning
• Inspektor ordningen
• Planlagte E-kurser 2001 - 2004
• Efteruddannelseskursus i Almen Ultralyddiagnostik
• Næste møde i Selskabet
• Kursus- og kongreslisten

Tak til arrangørerne for arbejdet med at planlægge et spændende novembermøde. Det var dejligt at der denne gang var mange frie foredrag. Abstracts fra disse er trykt senere i bladet.

Desværre har det ikke kunnet lade sig gøre at finde en arrangør af forårsmødet år 2001. Det er et stort arbejde at arrangere et sådant møde og de sidste par gange har antallet af radiologer der har deltaget i mødet ikke været optimalt.

Det eneste store fælles møde der så vil være i 2001 vil være novembermødet. Der er jo sket en stor reduktion i selskabets mødeaktivitet gennem de sidste par år, men i takt med at der kommer flere og flere tilbud fra internationale møder og kongresser er det nok uundgåeligt.

Vores håb er dog at novembermødet kan blive Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde i lighed med de årsmøder mange andre af de store selskaber holder. Det skulle gerne blive et tilløbsstykke med stor deltagelse fra alle afdelinger og blive den årlige store begivenhed i Dansk Radiologisk Selskab både videnskabeligt og socialt. Vi håber, at der kan sammensættes et program så rigtig mange vil kunne få udbytte heraf, både yngre og ældre radiologer.

Vibeke Andrée Larsen

Abstracts fra det 147. ordinære videnskabelige møde 

d. 9.-10. november 2000, Århus - Skejby Sygehus

Bestyrelsen i Dansk Radiologisk Selskab siger tak til Dansk Forening for Muskuloskeletal Radiologi og Dansk Interessegruppe for Onkoradiologi for at stå for det spændende program til årets novembermøde.

Der var i år mange frie foredrag. Nedenfor findes abstracts for foredragene.

Anders Lernevall, overlæge, Røntgenafdelingen, Århus Amtsygehus

Den præ-operative diagnostik af lymfeknudemetastaser bliver mere og mere vigtig, specielt med indførsel af sentinel node operationer. Evt. patologiske glandler kan kun i sjældne tilfælde ses på mammografi, og palpation afslører ikke sikkert de små eller dybtliggende metastaser. Derimod kan man, ved hjælp af ultralyd, i mange tilfælde tydeligt vise patologiske lymfeknuder. Når brystkræft diagnostiseres, bør således, som minimum, samme sides aksil ultralydscannes. En patologisk lymfeknude ses typisk med fokal, lavekkogen cortexfortykkelse, displaceret eller manglende ekkorig hilus, ekspansiv rundet form, og evt. forstørrelse. Billedmæssigt findes en vis overlapning mellem metastaser og inflammatorisk reaktive lymfeknuder, hvorfor en metastase bør verifiseres med ultralydsvejledt finnålsbiopsi.

Nanna Bang¹, Michael Bachmann Nielsen¹, Arne Nørby Rasmussen², Poul Osterhammel², Jan Fog Pedersen³

1Radiologisk Klinik og ²Audiologisk Laboratorium, Rigshospitalet og ³Ultralydlaboratoriet, Amtssygehuset i Glostrup

Det er vist, at transittiden for ultralydkontraststof fra injektion i en armvene til tilsynekomst i levervenerne er afkortet hos patienter med levercirrhose og muligvis ved tilstedeværelse af levertumorer. Formålet med studiet var at undersøge, om en ny UL-teknik (pulse inversion ultralyd) kunne anvendes til bestemmelse af transittiden og sammenligne med en tidligere beskrevet metode, som anvender computer-analyse af spektral Doppler audiosignalet. Vi beskriver vores præliminære resultater.

Tolv patienter blev scannet med pulse inversion ultralyd efter en intravenøs bolusinjektion af Levovist, ankomsten af kontraststoffet kunne ses som hvide reflektioner i levervenerne. Hos patienter med cirrhose (n=4) var transittiden median 16 s (range 14-20 s), og hos patienter med fokale leverprocesser (n=8) var transittiden median 23 s (range 16-27 s). Hos tre normale krontrolpersoner var transittiden median 31 s (range 30-32 s).

Hos 5 patienter blev kontrastinjektion gentaget og transittiden vurderet ved spektral Doppler analyse. Sammenligning af de to metoder gav hos 4 patienter en afvigelse i transittid på højst 2 s og hos en patient en afvigelse på 5 s.

Det er således muligt at bestemme transittiden med pulse inversion ultralyd, og metoden er mere simpel end den tidligere beskrevne, som kræver computer-analyse. Endvidere er der mulighed for at observere flere levervener samtidig, vi har set eksempler på patienter med levertumorer, hvor der var forskellige transittider i forskellige levervener.

Puhakka KB, Jurik AG, Egund N

Radiologisk afdeling R, Århus Kommunehospital

Formål: Sacroiliitis er ofte det første tegn på spondylartropati og derfor vigtigt at kunne identificere for tidlig diagnostik. Forandringerne viser sig sent ved konventionel røntgenundersøgelse, men både CT- og især MR-scanning har vist sig at kunne opdage sacroiliitis på et tidligere tidspunkt. MR-scanning har endvidere fordele ved, at man får oplysninger om aktiv inflammation, der ikke opnås ved CT-scanning. Formålet med denne undersøgelse er at evaluere, om MR-scanning kan erstatte CT-scanning ved diagnostik af sacroiliitis.

Patienter og metode: 37 konsekutive patienter (22 mænd, 15 kvinder) med en gennemsnitsalder på 31 år og inflammatoriske rygsmerter med en gennemsnitlig varighed på 28 måneder. Alle fik undersøgt sacroiliacaleddene med konventionel røntgenundersøgelse i AP-projektion, CT-scanning med skrå, coronale snit, samt MR-scanning med følgende sekvenser: skrå, coronal STIR, T1, T1 med fedtsuprimering, transvers T2 og efter intravenøs kontrast T1 med fedtsuprimering med skrå, coronale og transverse snit. Billederne blev evalueret blindt og uafhængigt med henblik på tilstedeværelse og grad af erosioner, ledspalteændringer og sacroiliiitis, og data blev sammenlignet.

Resultater: CT og MR er lige velegnede til at konstatere, om der er erosioner eller ej og graderer dem stort set ens (grader hhv. 1.46 og 1.42). For de patienter (5) der frikendes for erosioner ved MR men ikke CT har dette ingen betydning for den endelige diagnose. Ligeledes er der ingen forskel på CT og MR ved vurdering af ledspalten. CT og MR konstaterer lige hyppigt, om der er sacroiliitis eller ej, men MR vurderer graden signifikant højere (grader hhv 1.81 og 2.01, p < 0.05).

Konklusion: Undersøgelsen tyder på, at MR-scanning vil kunne erstatte CT-scanning ved diagnostik af sacroiliitis. Vi foreslår da dette udredningsprogram: skrå coronal STIR og T1. Hvis disse er normale, afsluttes undersøgelsen. Ved patologiske fund suppleres med skrå, coronal T1 med fedtsuprimering og efter kontrastindgift skrå, coronal og transvers T1 med fedtsuprimering.

Hanne Nellemann, Henrik Torp Madsen, Radiologisk afdeling R, Århus Kommunehospital

EZ-Cat benyttes mange steder rutinemæssigt som per oral kontrast ved abdominale CT-skanninger. Da EZ-Cat og lignende produkter har et højt indhold af sorbitol har vi som et kvalitetsprojekt undersøgt såvel umiddelbare som senbivirkninger. Dette kan få konsekvenser for information af specielt ambulante patienter.

Hanne Nellemann, Finn Rasmussen, Radiologisk afdeling R, Århus Kommunehospital

Erfaringer omkring 20 patienter, der i løbet af det sidste år har fået foretaget ekstracerebral stereotaktisk strålebehandling, overvejende levermetastaser ved colorektal cancer, vil blive gennemgået. Der vil blive fokuseret på de billeddiagnostiske problemstillinger, både hvad angår selektion af patienter, påvisning af komplikation samt problemstillinger ved follow-up undersøgelser.

Fiirgaard B., Gelineck J., Egund N., Røntgendiagnostisk afd. R, og Linde F., Ortopædkirurgisk afdeling, Århus Kommunehospital

På trods af deres størrelse kan stortåens sesamknogler forårsage langvarige og invaliderende fodsmerter. Arthrit, artrose, infektion, fraktur, stressfraktur, avaskulær nekrose, sesamoiditis og neoplasme kan afficere sesamknoglerne. Ved mistanke om sygdomme i eller omkring sesamknoglerne tilrådes som supplerende undersøgelse tangential optagelse centreret på 1. MTP-led og dernæst eventuelt MR-scanning af forfoden. Til scanningen kan med fordel anvendes en 10 cm cirkulær spole, og der bør altid foretages en coronal STIR og T1 med tynde snit og lille FOV (80-120 mm) samt eventuelt coronal T1 fatsat efter kontrastinjektion. Desuden kan suppleres med en sagittal STIR eller T1 afhængig af problemstilling.

Michael Heyman, Radiologisk afdeling, Århus Amtssygehus

Retrospctiv undersøgelse af 19 patienter i perioden 1997-1999 ved trauma
scanning på Aalborg sygehus. Normale og patologiske radiologiske fund er
presenteret. Tre patienters' klniske og radiologiske forløb er
gennemgået. Undersøgelsens' rsultater samt "state of the art"
behandlings principper vil bllive diskuteret kort.

Billeddiagnostik af Appendicitis

Michael Heyman, Radiologisk afdeling, Århus Amtssygehus

I gennem de senere år har billeddiagnostikken bidraget væsentligt tilbedre diagnostik af den mest akutte kirurgiske tilstand: appendicitisacuta. En oversigt som skitseres radiologens rolle i den diagnostiskeproblemløsning bliver præsenteret. Ultralyd og CT metodik og fund vilblive diskuteret.

Kiropraktor Carsten Hviid, Banegårdsplads 4, 8000 Århus C

Resume:

Tilstanden gennemgås med udgangspunkt i hovedpineklassifikationen. Litteraturen på området refereres. Lidelsen anses for at være meget sjælden; men det anføres også, at en øget opmærksomhed omkring lidelsen vil medføre øgede diagnostiske resultater og medføre en hyppigere og tidligere diagnose af lidelsen. Der refereres en sygehistorie med tilhørende rtg,-billeder.

Til alle speciallæger under 65 år i diagnostisk radiologi i Danmark

Nu har lægeforeningen imidlertid arbejdet hen imod, og ved hjælp af Dadlnettet skabt mulighed for at det fremover kan foregå "papirløst", hvilket er faldet på plads i oktober 2000. Denne mulighed er blevet vurderet af DRS’s CME-udvalg . Efter en tilpasning af de ønsker radiologien har haft i denne sammenhæng er metoden fundet så nem, tilgængelig og operationel, at det, efter indstilling til bestyrelsen, er blevet besluttet at skrotte papirmodellen med det samme, således at indberetningen for år 2000 skal foregå via Dadlnettet.

I forbindelse hermed er selskabets oprindelige CME-rapport omskrevet som VEJLEDNING med de for EUR(EfterUddannelsesRegistrering)-skemaet nødvendige oplysninger under de relevante afsnit og punkter. Der er ikke tilføjet nye principper, det er alene et skift fra papir til PC.

Her skal gives en punkt for punkt vejledning i de to måder man kommer ind til efteruddannelsesregistreringen på Dadlnettet for det radiologiske speciale:

1. Ind via sædvanlig adgang til Dadlnettet:

1. Åbn din internetforbindelse. Kobl dig på www.dadlnet.dk ved hjælp af dit brugernavn og adgangskode (hvis du ikke er med så find tilmeldingen i Ugeskrift eller ring til lægeforeningen)
2. Når du er inde på hovedsiden står der en menu i venstre side
3. Klik på uddannelse
4. Der kommer så nogle underpunkter frem
5. Klik på Efterudd.Reg.
6. Læs den side
7. Klik på øvrige specialer. Det bringer dig til nedenstående punkt 8).

Her kan du imidlertid også komme direkte ind via selskabets hjemmeside:

8. Du er nu på hovedsiden til registreringsmodulet. Læs denne side og klik herefter øverst i teksten på vejledning, der kommer op som et separat vindue, forklarer baggrund og princip i efteruddannelsesregistringsmodulet. Bliv ikke afskrækket af den megen tekst, det hele er tilgængeligt igen på vores egen skema-side under de enkelte punkters vejledninger
   
9. Forlad vejledningen ved at klikke dig en side tilbage aller øverst til venstre.

  10.   Du er nu igen på modulets hovedside. Øverst til højre på siden ved vælg speciale:

          Klik på diagnostisk radiologi.

  11.   Du er nu inde på selve EUR(EfterUddannelsesRegistrering)-skema. Der står med lille grå skrift til højre
           "vejledning".Klik her, og der kommer et separat vindue op, som altid kan minimeres, maximeres, lukkes 
           eller åbnes undervejs.

LÆS DET HELE, både indledningsafsnittet og de enkelte punktvejledninger som du kan komme tilbage til senere under udfyldelsen af skemaet. LUK vejledningen.

  12.   Du er nu igen på EUR-skemaet. Du kan nu starte indtastning af din(e) aktivitet(er). 

          Der er anført UEMS-kategori for pointtype, og overskrift i hver enkelt søjle.

          Klik på de 3 små prikker i en box i den relevante søjle i den uge hvor aktiviteten foregik. Følg nu de enkelte punkter,
         orienter dig evt. igen i vejledningerne.

HUSK ALTID, når du har tastet noget ind, at afslutte med OPRET eller OPDATER nederst på siden, ellers bliver det ikke registreret og så er det spildt arbejde. Herefter kommer EUR-skemaet frem og du kan se dit indtastede timetal i den relevante ugebox. I bjælken øverst på skemaet, hvor der står "efteruddannelse", kan du få flere sider frem (klik på pilen, klik/vælg det du vil se, samt på "vis valg" ude til højre på bjælken), dels Oversigt, som viser det du har tastet ind til dato, dels Årsskema, hvor du kan indtaste nogle øvrige aktiviteter, som du delvis kan have mødt i din registrering som kat. 2 timer i skemaet, men det må du gerne igen, idet FAS gerne vil have disse aktiviteter optalt som enheder, da selskaberne vægter dem forskelligt eller slet ikke. Sidst kan du vælge Statistik, hvor du for de forskellige kategorier kan se en sammenligning af din aktivitet(stid) overfor specialet totalt på landsplan.

Ved tvivl er spørgsmål velkomne på e-mail til nisk@glostruphosp.kbhamt.dk

Dansk Radiologisk Selskab, Lægeforeningen og FAS ser frem til din imødekommenhed og samarbejde om CME, så vi fastholder registreringen som vores egen frivillige, og af medlemmerne fuldt opbakkede, ordning til gavn for alle parter.

På forhånd tak og GOD FORNØJELSE

Med venlig hilsen

Overlæge Niels Skovgaard
Formand, DRS’ CME-udvalg

            Sted: Schæffergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte.

            Målgruppe: Læger som dagligt eller jævnligt arbejder med ultralyddiagnostik.
                                Deltagerantal maksimalt 60

            Form: Internat, forelæsninger, demonstrationer, diskussioner.

            Indhold:  Pancreas: Kirurgens ønsker, ultralyd, CT, MR.
                            Analabscesser og –fistler: Ultralyd, inkl. intervention, MR.
                            Gynækologi for radiologer: Transabdominal (og lidt transvaginal)
                            ultralyd, MR.
                            "Knap-ologi": billedoptimering.
                            Thyreoideaultralyd: inkl. biopsi.
                            Mamma: B-mode, farve-Doppler, ul-kontrast, abscesbehandling.
                            Lymfeknuder.
                            Demonstrationer
                            Film reading konkurrence.
                            Apparaturudstilling.

            Undervisere:  Helmut Madjar (Wiesbaden), Elisabeth Albrecht-Beste, Eva Fallentin, 
                                    Flemming Jensen, Karl Erik Jensen, Steen Karstrup, Erik Lundorf, 
                                    Morten Høgholm Pedersen, Ole Olsen, Niels Uldbjerg, kursusledelsen m.fl.

            Kursusledelse: Charlotte Strandberg, Michael Bachmann Nielsen og Jan Fog Pedersen.

            Kursusafgift:   2.550 kr., dækker alt kursusmateriale samt indkvartering med fuld pension. 
                                    1.900 kr. uden indkvartering.

Kursussekretær: Ina Manø, Ultralydlab., Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup, Tlf.: 4323 2578 Fax: 4323 3946 E-mail: inma@glostruphosp.dk 

Tilmeldingsblanket

Tilmelding inden d. 1. marts 2001 til kursussekretæren, Ina Manø, Ultralyd-laboratoriet, Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup. Optagelse på kurset vil finde sted i den rækkefølge tilmeldingerne indgår (max.60 deltagere).

Tilmeldingen er bindende!

Undertegnede tilmelder sig Dansk Ultralyddiagnostisk Selskabs 11. Efterud-dannelseskursus i Almen Ultralyddiagnostik på Schæffergården 29.-30. marts 2001.

Navn:………………………………………………………………………………………

Stilling:…………………………………………………………………………………

Ansættelsessted:……………………………………………………………………

Postadresse:………………………………………………………………………….

                      ……………………………………………………………………………

Evt. e-mail adr.: ……………………………………………………………………

Indkvartering ønskes                                                                 Indkvartering ønskes ikke 
(kursusafgift: kr. 2.550)                                                         (kursusafgift: kr. 1.900)
(Giroindbetalingskort vil blive fremsendt).

Dato:………

Underskrift:...........................................................................................................

Kandidatstipendiat Bodil Ginnerup Pedersen, Skelbækvej 16, 8240 Risskov

Reservelæge Grethe Vilstrup Olesen, Baunegårdsvej 3, 3th, 2820 Gentofte

Overlæge Anne Lise Klausen, Gl. Guldagervej 100 A, 6710 Esbjerg

1. reservelæge Kurt Holm-Christensen, Bekkasinvej 21, 8382 Hinnerup

Følgende har ønsket optagelse som ordinært ikke-lægeligt medlem:

Produktspecialist Schering AS, Michael Lysholdt Petersen, Kærsangervej 18, 6100 Haderslev

Salgskonsulent B-K Medical Karin Nørgaard Jansen, Ll. Sct. Kjeldsgade 8, 8800 Viborg