Dansk Radiologisk Selskab

Udarbejdet af Dansk Radiologisk Selskab

Godkendt af Sundhedsstyrelsen

efter indstilling fra Specialistnævnet

Marts 1998

Radiologi omfatter alle aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi og funktion.

Det er et tværgående lægeligt speciale, hvis udøvere udfører og tolker billeddannende patientundersøgelser under anvendelse af røntgenstråler (herunder computer tomografi (CT), ultralyd og magnetisk resonans (MR). Specialet omfatter endvidere en række interventionelle procedurer, som udføres vejledt af røntgen-, ultralyd- eller MR-teknik.

Uddannelsen til speciallæge i radiologi skal sikre, at lægen kan arbejde selvstændigt på en radiologisk hospitalsafdeling eller i speciallægepraksis. Radiologen skal have teoretisk viden om alle aspekter af faget, og endvidere have praktiske færdigheder, så han/hun kan udføre alle almindeligt forekommende billeddiagnotiske undersøgelsestyper og interventionelle radiologiske procedurer.

Den viden og de færdigheder, der erhverves under specialist uddannelsen inddeles i 3 niveauer:

a) "Have indgående og detaljeret viden om" eller "være rutineret i" benyttes som den højeste målkategori. Her drejer det sig om, at den uddannelsessøgende i detaljer skal kende f.eks. patogenese, symptomer, udfærdige behandlingsplaner etc. eller om, at den uddannelsessøgende selvstændigt og med rutine skal kunne udføre diagnostiske procedurer.

b) "Have grundlæggende viden om" eller ' kunne beherske", benyttes som den midterste målkategori. Her drejer det sig om at den uddannelsessøgende skal kunne drage nogle konsekvenser af de opstillede diagnoser og kende til indikationer for diagnostiske procedurer og behandlingsmuligheder, eller om at den ansatte har gennemført en procedure enkelte gange under supervision eller alene.

c) "Have kendskab til principperne for" skal betragtes som den laveste målkategori. Det kan dreje sig om kendskab til klassifikationer eller kategorier, om indikationer for forskellige diagnostiske procedurer, om kendskab til profylaktiske muligheder etc. Det kan også dreje sig om at den uddannelsessøgende er bekendt med en procedure, og muligvis har assisteret til den, men aldrig udført den selvstændigt.

 

En speciallæge i radiologi skal selvstændigt kunne arbejde på en radiologisk hospitalsafdeling eller i en radiologisk speciallægeklinik. Han/hun skal være rutineret i udførelsen af almindeligt forekommende røntgen-, ultralyd- og MR-undersøgelser og dertil knyttede interventionelle procedurer. Han/hun skal kunne vejlede kliniske afdelinger med hensyn til valg og prioritering af billeddiagnostiske metoder. Endvidere skal han/hun kunne vejlede og undervise yngre kolleger og radiologiske afdelingers øvrige personale i faget. En speciallæge i radiologi skal have faglig baggrund for at drive selvstændig speciallægepraksis.

En speciallæge skal have indgående kendskab til følgende områder (a):

• Organ- eller systembaserede subspecialer: abdominal og gastrointestinal, kardiovaskulær, hoved og hals-, mamma-, muskuloskeletal-, neuro-, urogenital- og thoraxradiologi, herunder anvendelsen af konventionel radiologi, angiografi, CT, ultralyd og MR
• Det aldersbaserede ekspertområde, pædiatrisk radiologi.
• Almindelige interventionelle procedurer, f.eks. billedvejledt biopsi og drænage.
• Akutte undersøgelser udført under vagtberedskab.
• Patologi og patofysiologi i relation til diagnostisk og interventionel radiologi.
• Klinisk praksis i relation til radiologi.

Speciallægen skal være kyndig inden for (b):

• Anvendelsesmuligheder og fysisk basis for billeddannelsen inden for nuklearmedicin.
• Den fysiske basis for billeddannelsen inden for konventionelle røntgenundersøgelser, CT, ultralyd og MR.
• Kvalitetskontrol inden for specialet.
• Strålebeskyttelse.
• Strålefysik.
• Strålebiologi.
• Anatomi, fysiologi, biokemi og andre områder relateret til radiologiske procedurer.
• Farmakologi og anvendelse af kontraststoffer.
• Computer teknologi.

En speciallæge skal endvidere have viden om (c):

• Principper for administration og ledelse i en klinisk afdeling med forskellige faggrupper og højteknologisk udstyr.
• Basale videnskabelige metoder, herunder statistik, som er nødvendig for forståelsen af publicerede artikler og fremme af egen Forskning.
• Retslægelige forhold inden for faget.

Den radiologiske speciallægeuddannelse er berammet til at vare 5 år, og består efter turnusuddannelsen af følgende elementer:

Radiologisk uddannelse i alt 54 måneder:

1) Introduktionsuddannelse 12 måneder ved radiologisk afdeling.

2) Undervisningsstilling 24 måneder ved radiologisk afdeling.

3) 1.reservelægeansættelse 18 måneder ved radiologisk afdeling

Kirurgisk uddannelse i alt 6 måneder:

Ansættelse på kirurgisk, kirurgisk grenspecialiseret (undtagen plastikkirurgisk), neurokirurgisk

eller ortopædkirurgisk afdeling.

Den kirurgiske uddannelse skal finde sted før ansættelse i undervisningsstilling.

Teoretisk kursus

U-kursus under undervisningsstillingen

Ansættelse i 12 måneder i introduktionsstilling.

3.1.1. Introduktionsuddannelsens formål

Den uddannelsessøgende skal ved ansættelsens afslutning have et basalt kendskab til fagets almene arbejdsområder og basale teoretiske områder. Yderligere skal den uddannelsessøgende erhverve sig praktisk diagnostisk kunnen, der gør ham/hende kvalificeret til videregående uddannelse i en undervisningsstilling i radiologi.

Den uddannelsessøgende skal efter gennemført introduktionsuddannelse have et basalt kendskab til (c):

• Organ- eller systembaserede subspecialer: abdominal- og gastrointestinal-, kardiovaskulær-, hoved og hals-, mamma-, muskuloskeletal-, neuro-, urogenital og thoraxradiologi, herunder anvendelsen af konventionel radiologi, angiografi, CT, ultralyd og MR.
• Det aldersbaserede ekspertområde, pædiatrisk radiolog.
• Almindelige interventionelle procedurer, f.eks. billedvejledt biopsi og drænage.
• Akutte undersøgelser udført under vagtberedskab.
• Patologi og patofysiologi i relation til diagnostisk og interventionel radiologi.
• Klinisk praksis i relation til radiologi.
• Den fysiske basis for billeddannelsen inden for konventionelle røntgenundersøgelser, CT, ultralyd og MR.
• Strålebeskyttelse.
• Strålefysik
• Strålebiologi.
• Anatomi, fysiologi, biokemi og andre områder relateret til radiologiske procedurer.
• Farmakologi og anvendelse af kontraststoffer.
• Computer teknologi.

Tilegnelsen af den teoretiske viden i introduktionsuddannelsen foregår ved supervision fra afdelingens ældre kolleger, ved deltagelse i kurser, og ved studier i relevante tidsskrifter samt lærebøger, f.eks. "A global textbook of Radiology" udgivet af Nicer (forfatter: Holger Petersson). Den pågældende litteratur skal være tilgængelig på uddannelsessteder.

Uddannelsesprogrammet for den ansatte i introduktionsstilling omfatter almindelige undersøgelser af calvariet inkl. ansigtsskelettet, øvrige knoglesystem, det respiratoriske system, abdomen (gastrointestinalkanalen, galdevejene og urogenital systemet), det kardiovaskulære system, mammae, centralnervesystemet, det endokrine system og den akutte patient. Yderligere skal den uddannelsessøgende have kendskab til god radiologisk praksis opnået ved rotation gennem de forskellige dele af røntgenafdelingen.

Ved afslutningen af uddannelsen skal den uddannelsessøgende kunne udføre de mest almindelige radiologiske undersøgelser og diagnosticere de almindeligste sygdomme på grundlag af undersøgelsesresultater. Se endvidere checkliste bilag I.

Den uddannelsessøgende skal gøres 'bekendt med principper for angiografisk teknik og røntgen-, ultralyd-, CT- og MR-vejledt biopstering, punktur og drænage, se checkliste bilag I.

3.1.5 Samarbejde internt og eksternt

Den uddannelsessøgende skal ved introduktionsuddannelsens afslutning kunne informere patienter om baggrund for, udførelse af og mulige risici ved almindelige radiologiske undersøgelser. Han/hun skal kunne vejlede og supervisere sygeplejerske/radiograf ved de undersøgelser, der udføres i fællesskab og de røntgenoptagelser, der foretages af sygeplejerske/radiograf alene.

Den uddannelsessøgende skal kunne kommunikere resultatet af de udførte undersøgelser skriftligt og mundtligt til de rekvirerende kolleger og kollegerne på røntgenafdelingen. Han/hun skal have forståelse for i hvilket omfang og på hvilket niveau prioritering, konvertering eller modifikation af akutte og elektive undersøgelser fordrer intern eller ekstern konferering.

Den uddannelsessøgende skal ved litteraturstudier, ved deltagelse i kurser og om muligt ved deltagelse i videnskabelige undersøgelser erhverve sig kendskab til anvendelsen af videnskabelige metoder indenfor specialet. Han/hun skal endvidere have kendskab til udførelsen af kvalitetskontrol inden for faget.

Undervisningsstilling forudsætter gennemgået introduktionsuddannelse i radiologi og sideuddannelse i kirurgi. Den omfatter ansættelse i 24 måneder i undervisningsstilling ved radiologisk afdeling.

Den uddannelsessøgende skal efter at have gennemført uddannelsesstillingen beherske fagets almene arbejdsområder og have bredt kendskab til alle dele af det radiologiske speciale.

Den uddannelsessøgende skal under ansættelse i undervisningsstilling ved deltagelse i teoretiske kurser, ved formaliseret undervisning og ved selvstudier i f.eks. "A global Textbook of Radiology" og i andre organspecifikke bøger udgivet af Nicer (forfatter: Holger Petersson) erhverve sig grundlæggende viden (b) om følgende emner:

• Organ- eller systembaserede subspecialer: abdominal og gastrointestinal-, kardiovaskulær-, hoved og hals-, mamma-, muskuloskeletal-, neuro-, urogenital og thoraxradiologi, herunder anvendelsen af konventionel radiologi, angiografi, CT, ultralyd og MR.
• Det aldersbaserede ekspertområde, pædiatrisk radiologi.
• Almindelige interventionelle procedurer, f.eks. billedvejledt biopsi og drænage.
• Akutte undersøgelser udført under vagtberedskab.
• Patologi og patofysiologi i relation til diagnostisk og interventionel radiologi.
• Klinisk praksis i relation til radiologi.
• Den fysiske basis for billeddannelsen inden for konventionelle røntgenundersøgelser, CT, ultralyd og MR.

Den uddannelsessøgende skal desuden opnå grundlæggende viden (b) inden for følgende områder:

• Strålebeskyttelse
• Strålefysik
• Strålebiologi
• Anatomi, fysiologi, biokemi og andre områder relateret til radiologiske procedurer
• Farmakologi og anvendelse af kontraststoffer
• Computer teknologi
• Anvendelsesmuligheder og fysisk basis for billeddannelsen inden for nuklearmedicin

Den uddannelsessøgende skal ved afslutningen af undervisningsstillingen kunne beherske almindelige og enkelte specialiserede undersøgelsesprocedurer og have kendskab til hele fagets spektrum. Den erhvervede viden skal omfatte følgende aspekter (se endvidere checkliste bilag, I):

• Indikationer og kontraindikationer
• Praktisk udførelse
• Mulige risici og komplikationer og deres behandling
• Systematisk analytisk billeddiagnostisk teknik på grundlag af et undersøgelsesresultat
• Mulige terapeutiske og prognostiske konsekvenser
• Alternative og supplerende diagnostiske skridt

Den uddannelsessøgende skal ved undervisningsstillingens afslutning beherske de invasive teknikker, der er en forudsætning for udførelsen af de mest almindelige interventionelle procedurer, og have teoretisk kendskab til de mere specielle interventionelle procedurer inden for de klinisk definerede subspecialer (se punkt 3.2.2).

Han/hun skal have udført angiografi arterielt og venøst, intervention til aflastning af urinveje og ultralydsvejledt biopsi, punktur og drænage (se endvidere checkliste bilag 1).

Den uddannelsessøgende skal have grundlæggende viden vedr. regler og forholdsregler i forbindelse med strålehygiejne og forebyggelse af komplikationer og smittespredning for patient og personale i forbindelse med alle radiologiske procedurer.

Den uddannelsessøgende skal kunne informere patienterne relevant om de undersøgelser, som han/hun behersker, og skal kunne vejlede og supervisere sygeplejerske/radiograf i forbindelse med undersøgelser og interventionelle procedurer.

Han/hun skal kunne udforme et klart, kort og fuldstændigt undersøgelsesresultat såvel skriftligt som mundtligt samt have kendskab til generelle principper for visitation og planlægning af en røntgenafdelings arbejde. Den uddannelsessøgende skal kunne beherske røntgenkonferencen som kommunikationsform for så vidt angår de almindeligste diagnostiske undersøgelse og interventionelle procedurer med dens indhold af bl.a.

• identifikation af den kliniske problemstilling.
• verbal formidling af et undersøgelsesresultat med Generelle og specielle kommentarer til f.eks. diagnostisk sikkerhed, fuldstændighed og relevans.
• demonstration af det billedmæssige grundlag for diagnose med pædagogisk, illustrerende, vejledende eller dokumenterende sigte.
• radiologisk vejledning i forbindelse med yderligere diagnostiske skridt.
• diskussion af terapeutiske aspekter i forbindelse med interventionelle procedurer.

Den uddannelsessøgende skal bibringes indsigt i sygehusvæsenets opbygning, samt i afdelingens administrative forretningsgange. Lægen skal kunne tilrettelægge arbejde og vagter for sin gruppe, således at afdelingens drift tilgodeses og indgåede aftaler overholdes.

Han/hun skal have et indgående kendskab til røntgenregulativets bestemmelser, til regler for information om mulig risiko forud for udførelse af diagnostiske undersøgelser og interventionelle procedurer, og til rapporteringsregler ved optræden af komplikationer i forbindelse med disse samt til de regler, der vedrører patientens journalindsigt.

Ved fortsatte litteraturstudier, deltagelse i kurser og selvstændig deltagelse i videnskabelige projekter forventes den uddannelsessøgende læge at videreudbygge sin viden om videnskabelige metoder indenfor specialet. Han/hun skal endvidere opnå grundlæggende viden om udførelsen af kvalitetskontrol inden for faget.

Den uddannelsessøgende skal primært opnå undervisningserfaring ved instruktion og undervisning af yngre kolleger og andre personalegrupper og ved fremstilling af et eller flere emner for afdelingens lægekreds.

3.3.1. 1. reservelægeuddannelsen

Reservelægeuddannelse forudsætter gennemført undervisningsstilling. Den omfatter 18 måneders ansættelse som 1.reservelæge ved radiologisk afdeling.

3.3.1 1. reservelægeuddannelsens formål

Den uddannelsessøgende skal under I. reservelægeuddannelsen opnå rutine i fagets almene områder og dygtiggøres inden for en række specialiserede arbejdsområder. Han/hun skal ved ansættelsens afslutning have opnået teoretisk viden og praktisk diagnostisk kunnen, så han/hun kan fungere på speciallæge niveau.

Den uddannelsessøgende skal vedligeholde og supplere den teoretiske viden, som er opnået under uddannelsens 2 forudgående elementer. Ved I. reservelægeuddannelsens afslutning, skal han/hun besidde indgående kendskab (a) til:

• Organ- eller systembaserede subspecialer: abdominal og gastrointestinal-, kardiovaskulær-, hoved og, hals-, mamma-, muskuloskeletal-, neuro-, urogenital- og thoraxradiologi, herunder anvendelsen af konventionel radiologi, angiografi, CT og ultralyd.
• Craniel- og, spinal-MR samt MR af hofteled, knæled, ankelled, skulderled, albueled og håndled.
• Det aldersbaserede ekspertområde, pædiatrisk radiologi.
• Almindelige interventionelle procedurer, f.eks. billedvejledt biopsi og drænage.
• Akutte undersøgelser udført under vagtberedskab.
• Patologi o- patofysiologi i relation til diagnostisk og interventionel radiologi.
• Klinisk praksis i relation til radiologi.

Den uddannelsessøgende skal opnå grundlæggende viden (b) inden for:

• Anvendelsesmuligheder og fysisk basis for billeddannelsen inden for nuklearmedicin.
• Den fysiske basis for billeddannelsen inden for konventionelle røntgenundersøgelser, CT,
• ultralyd og, MR.
• Strålebeskyttelse
• Strålefysik og strålebiologi
• Anatomi, fysiologi, biokemi og andre områder relateret til radiologiske procedurer.
• Farmakologi og anvendelse af kontraststoffer.
• Computer teknologi

Den uddannelsessøgende skal ved afslutningen af I. reservelægeuddannelsen være rutineret i almindeligt anvendte røntgen- (inkl. CT), MR og ultralyd-undersøgelser, vedkommende skal samt beherske de tilhørende interventionelle procedurer. Se endvidere checkliste bilag I.

Den uddannelsessøgende skal ved afslutningen af I. reservelægeuddannelsen beherske udførelsen af angiografiske undersøgelser samt intervention med henblik på aflastning af urin- og galdeveje samt ultralydvejledt biopsi, punktur og drænage, se endvidere checkliste bilag I.

Som nævnt under punkt 3.2.5.

Han/hun skal kunne deltage i samarbejde med øvrige personalegrupper om tilrettelæggelse og afvikling af røntgenafdelingens arbejde. Han/hun skal selvstændigt kunne varetage kontakten til henvisende afdeling og herunder deltage i visitationen og opnå rutine i forståelse af røntgenkonferencer.

Den uddannelsessøgende skal bibringes indsigt i sygehusvæsenets opbygning, samt i afdelingens administrative Forretningsgange, han/hun skal ligeledes opnå kendskab til ledelse af en klinisk afdeling med forskellige faggrupper og højteknologisk udstyr. Den uddannelsessøgende skal kunne tilrettelægge arbejde og vagter for sin gruppe og skal kunne bistå og vejlede yngre kolleger ud fra et kendskab til gældende overenskomster.

Han/hun skal kunne udarbejde undersøgelsesinstruktion og procedurebeskrivelse.

Den uddannelsessøgende skal have grundlæggende viden om røntgenundersøgelsesregistrering og indberetning heraf til Sundhedsstyrelsen. Den uddannelsessøgende skal have kendskab til principper for honorering af røntgenundersøgelser i det offentlige system og have viden om procedure og honorering af røntgenundersøgelser i forbindelse med udfærdigelse af specialerklæring til offentlig myndighed og private instanser.

Han/hun skal endvidere have kendskab til retslægelige forhold inden for faget.

Den kommende speciallæge skal have grundlæggende kendskab til problemformulering, undersøgelsesdesign, databehandling, præsentation og kvalitetskontrol. Han/hun bør selvstændigt kunne tilrettelægge og udføre videnskabelige undersøgelser.

Den uddannelsessøgende skal deltage i undervisning og oplæring af yngre kolleger og skal kunne forestå intern undervisning af sygeplejersker/radiografer. Han/hun skal om muligt deltage i undervisning af kliniske kolleger og sygeplejersker/radiografer.

Den kirurgiske sideuddannelse omfatter 6 måneders ansættelse i stilling klassificeret hertil og forekommer inden for grundspecialet kirurgi med grenspecialer (fraset grenspecialet plastikkirurgi), grundspecialerne ortopædkirurgi og neurokirurgi.

Den uddannelsessøgende skal bibringes teoretisk viden og praktisk klinisk kunnen indenfor det pågældende kirurgiske speciale og særligt opnå kendskab til klinisk anamneseoptagelse og undersøgelsesteknik. Han/hun skal opnå kendskab til, hvordan den radiologiske undersøgelses resultater fortolkes og anvendes i specialet og dermed konfronteres med det radiologiske speciale i egenskab af bruger.

Den uddannelsessøgende skal erhverve sig indgående kendskab til den teoretiske baggrund for de radiologiske undersøgelser, som i særlig grad anvendes af det pågældende speciale, og søge at supplere sin teoretiske viden om det kirurgiske speciale/grenspeciale.

Den uddannelsessøgende skal ved afslutningen af sideuddannelsen have kendskab til principperne for de diagnostiske procedurer, som det pågældende speciale betjener sig af.

Den uddannelsessøgende skal have mulighed for at indøve basal kirurgisk teknik samt opnå kendskab til principper for mindre og større operative indgreb, der forekommer inden for det pågældende speciale.

Den uddannelsessøgende skal have en grundlæggende viden om hvilke forebyggende foranstaltninger, der kan træffes for at imødegå opståelse af de sygdomme, der behandles inden for specialet.

Den uddannelsessøgende skal bibringes forståelse for nødvendigheden af godt samarbejde med kolleger og andre personalegrupper inden for afdelingen og skal ligeledes have indsigt i samarbejdsrelationer med andre kliniske og diagnostiske afdelinger.

Det teoretiske kursus skal give den uddannelsessøgende en grundlæggende teoretisk viden om strålefysik, strålehygiejne, røntgenteknik, ultralydteknik, MR-teknik, kvalitetskontrol og computerteknologi samt i mindre udstrækning nuklearmedicinsk teknik. Endvidere skal han/hun bibringes et indgående teoretisk kendskab til fagets klinisk definerede subspecialer og hertil knyttede interventionelle procedurer.

Det teoretiske kursus består af 10 obligatoriske kurser hver af 6-30 timers varighed fordelt over 2,5 år. To omhandle strålefysik, strålehygiejne, røntgenteknik, ultralydteknik, MR-teknik, nuklearmedicinsk teknik, kvalitetskontrol og computerteknologi. 8 omhandler de klinisk definerede subspecialer (abdominal og gastrointestinal radiologi, kardiovaskulær og thoraxradiologi, mammaradiologi, muskuloskeletal radiologi, neuroradiologi inkl. dental radiologi, pædiatrisk radiologi samt urogenital radiologi.

Den uddannelsessøgende skal endvidere vælge to af følgende kurser. Sundhedsstyrelsens tværfaglige kurser (SOSA, forskningsmetodologi og klinisk beslutningsteori), eller ugekursus arrangeret af Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab (DUDS).

Yderligere oplysninger om kurserne findes i Sundhedsstyrelsens "Kursusoversigt 1998".

Den uddannelsessøgende skal bibringes forståelse for de særlige holdningsmæssige aspekter, der karakteriserer et tværgående medicinsk speciale. Specialet karakteriseres bl.a. ved, at patientkontakten initieres af en klinisk kollega, og ved at kommunikationen om undersøgelsesresultatet i hovedsagen sker til den henvisende instans. Herved opstår nogle begrænsninger i radiologens patientkontakt, men ikke i hans/hendes medansvar for patientbehandling, Med ansvaret manifester sig i et samarbejde om valg af undersøgelse under hensyn til klinisk problemstilling, risiko, forventet diagnostisk udbytte og indflydelse på behandlingsbeslutningen. Radiologen har et selvstændigt ansvar for udførelse og tolkning af den enkelte undersøgelse samt viderebefordring af dens resultat. Han/hun skal bibringes forståelse for ved patientkontakt at handle som læge i almen betydning. Dette forudsætter, udover specifik faglig kompetence, kendskab til patientens helbredsmæssige situation og følger heraf, samt de diagnostiske overvejelser og behandlingsmæssige muligheder, der ligger bag den aktuelle undersøgelse. Dette skal bl.a. manifestere sig i den måde, hvorpå patienten modtager information og får spørgsmål besvaret forud for undersøgelsen, i forklaring og vejledning under dens udførelse og i den måde og det omfang, som undersøgelsens resultat og konsekvens umiddelbart kan meddeles patienten.

Gennem hele uddannelsesforløbet bør etiske aspekter diskuteres, således at det sikres, at der foregår en systematisk bearbejdelse af de regelsæt, der er nedfældet i bl.a. Lægeløftet og nationale samt internationale regler for lægeetik, inkluderende en bearbejdelse af de generelle etiske aspekter i forbindelse med patientkontakt og information løbende bearbejdes.

Intro = Instroduktionsstilling, Kursus = Undervisningsstilling, R1 = 1. reservelægestilling 

A = rutineret, B = selvstændig udførelse, C = kendskab til