Formålet er at dække merudgifter ved repræsentation af Dansk Radiologisk Selskab i forbindelse med rejser i ind- og udland.
1) Befordringsgodtgørelse
På rejser skal der fortrinsvist benyttes offentlige transportmidler. Ved valg af transportmiddel skal der lægges vægt på, hvad der i den konkrete situation er mest hensigtsmæssig og til dels økonomisk for Dansk Radiologisk Selskab.
Tog, bus og fly
Togrejser må foretages på 1. klasse eller tilsvarende. Flyrejser må foretages på økonomiklasse eller tilsvarende.
Rejser bør planlægges i så god tid, at det er muligt at bestille billetter med rabat.
Taxa
Taxa kan refunderes ved transport over kortere afstande, f.eks. fra banegård til bestemmelsessted i samme by.
Bil, brobizz, parkering m.m.
Såfremt bilkørsel ønskes benyttet, godtgøres udgiften med et beløb, der svarer til en togbillet + evt taxa. Der ydes ikke godtgørelse til passagerer. Der ydes ikke refusion for brobizz, broafgift eller parkering.
2) Hotel
Overnatning på hotel tilstræbes efter statstakst. Dog kan det være hensigtsmæssigt både i forhold til logistik og økonomi at vælge et dyrere hotel, som er tæt beliggende ved mødestedet, hvorved eksempelvis taxa kan undgås.
3) Måltider
Hovedmåltider refunderes efter regning inden for rimelighedens grænser.
Krav til dokumentation
Ved refusion sendes billetter og kvitteringer som dokumentation sammen med bankoplysninger i form af registreringsnummer og kontonummer til kasserer@drs.dk.