Amager Boulevard 70
København S
Billeddiagnostisk Årsmøde 2025 (29.-31. januar) bliver på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, København S.
Dansk Radiologisk Selskab vil sammen med Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab, Dansk Patologiselskab og Radiograf Rådet byde alle velkommen til nogle inspirerende kursusdage i København. Som noget nyt er der også et samarbejde med Dansk Patologiselskab i forhold til billede diagnostik.
De videnskabelige selskaber og Radiograf Rådet har sammen planlagt nogle spændende dage med videnskabelige sessioner i flere spor, hvor vi som vanlig har inviteret danske såvel som internationale foredragsholdere. Der er derudover, som på tidligere møder, planlagt foredrags- og posterkonkurrence.
Årsmødet er en god mulighed for at fremlægge forskningsresultater eller en spændende case for dine kolleger. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at indsende abstracts til poster og frie foredrag, yderlig info findes under abstracts.
Vi har som tidligere en omfattende tekniske udstilling og vi vil opfordre kursisterne til at benytte sig af chancen til at orientere sig om den nyeste udvikling.
Mødet er en god mulighed for at møde kolleger fra nær og fjern, og vi håber at mange vil bakke op og møde og deltage i København til Januar.