Medlemsfordele

  • Fuldt medlemskab af ESR inklusiv adgang til ESR’s medlemsfordele som f.eks. nedsat kongresgebyr til ECR, undervisningsmateriale (ESR.org), europæisk diplomeksamen (myEBR.org)
  • Legater for yngre radiologer til deltagelse i DRS’s årsmøde
  • Legater til RSNA, MIR
  • Rejselegater for radiologer, der skal præsentere på en kongres
  • Nordisk Forenings rejselegat
  • Mulighed for adgang til Imaios
  • Mulighed for elektronisk adgang til ACTA (midlertidig under udvikling)
  • Medlemsblad to gange årligt
  • Hjemmeside med information
  • Nyhedsbrev (tilmelding via hjemmesiden)
  • Mulighed for at få indflydelse og stille op til bestyrelsen, komiteer og udvalg mm.
  • Være med til at indstille æresmedlemmer
Gratis adgang til Imaios

Som medlem af Dansk Radiologisk Selskab har du mulighed for at få gratis adgang til Imaios e-anatomy. Selskabet har et fælles abonnement, hvor vi betaler et mindre beløb pr. adgang i forhold til et personligt abonnement.

Hvis du er interesseret i at få adgang til Imaios e-anatomy, skal du skrive en mail til DRS sekretær på sekr@drs.dk. Hvis du ikke bruger din adgang til Imaios må du også gerne afmelde din licens på sekr@drs.dk

Se mere om Imaios e-Anatomy på: https://www.imaios.com/en/e-Anatomy

ESR iGuide web portal

ESR iGuide er et beslutningsværktøj til at kvalificere valg af billedmodalitet udfra givne indikationer. Værktøjet tager udgangspunkt i ESR’s imaging referral guidelines og er udviklet i samarbejde med American College of Radiology.

Som medlem af Dansk Radiologisk Selskab har du fri adgang til beslutningsværktøjet iGuide via medlemsskab i ESR.

Læs mere her ESR iGuide Portal User Guide.

 

Skal du på udenlandsk kongres og præsentere?

Målgruppe: Radiologer (gerne yngre), der skal præsentere radiologisk forskning på en udenlandsk kongres og ikke kan få afdelingen til at dække udgifterne.
Skal du på kongres og præsentere radiologisk forskning, men kan ikke få penge fra afdelingen? Så tilbyder Dansk Radiologisk Selskab (DRS) rejselegater på hver 5000 kr.
Krav: Du er medlem af DRS og sender en motivereret ansøgning – inklusiv budget.
Vi forventer dokumentation, for at der bliver præsenteret materiale på kongressen, inden vi overfører pengene til din konto.
Vi forventer et kort referat, der evt. vil blive lagt op på vores hjemmeside eller kommer i vores medlemsblad.
Ansøgning sendes til: sekr@drs.dk
Frist: Vi modtager og behandler ansøgninger løbende – ansøgningen skal dog være os i hænde senest 1 måned inden kongressen.
Antal legater: 10 legater i alt – 5 hvert halvår.

Har du interesse for radiologi?

Målgruppe: Medicinstuderende med interesse for radiologi

Har du en radiolog gemt i dig og har du lyst til at komme på kongres, møde nogle flinke radiologer og høre nogle spændende indlæg?
Så tilbyder Dansk Radiologisk Selskab (DRS) nu, at du kan komme gratis på DRS-årsmøde, der afholdes i janaur måned. Vi betaler kongresgebyret (inklusiv socialt arrangement dag 1 og festmiddag dag 2) – du står selv for evt. transport og overnatning.
Krav: Du har interesse for radiologi og sender en motiveret ansøgning om hvorfor vi skal vælge dig.
Vi forventer et kort referat, der evt. vil blive lagt op på vores hjemmeside eller kommer i vores medlemsblad
Ansøgning sendes til: sekr@drs.dk
Frist: 1. december
Antal legater: 8 legater fordelt på landets 4 universiteter

Se mere om Årsmødet på http://www.drs-aarsmoede.dk.

Er du speciallæge og ønsker at komme med til RSNA?

Målgruppe: Speciallæger der ikke kan få afdelingen til at dække udgifterne til deltagelse i RSNA

Vi du meget gerne med til RSNA, men kan ikke få penge fra afdelingen? Så tilbyder Dansk Radiologisk Selskab (DRS) et rejselegat på 10.000 kr.
Krav: Du er medlem af DRS og sender en motivereret ansøgning – inklusiv budget.
Vi forventer et kort referat, der evt. vil blive lagt op på vores hjemmeside eller kommer i vores medlemsblad.
Ansøgning sendes til: sekr@drs.dk
Frist: 1. september
Antal legater: 1 legat.

Gratis Imaios-adgang

imaiosEt af Dansk Radiologisk Selskabs bestyrelses fokuspunkter i året, der er gået har været at fremme uddannelse i specialet. Vi har med udgangspunkt i det, og med et ønske om at give vores medlemmer flere fordele ved at være med i DRS besluttet, som forsøgsordning, at give 50 af vores medlemmer gratis adgang til e-anatomi tjenesten Imaios. I første omgang vil forsøgsordningen løbe i 1 år, hvorefter vi vil tage stilling til om det er noget vi vil fortsætte med.

Hvis du er interesseret i at få adgang til Imaios e-anatomy, skal du skrive en mail til DRS sekretær på sekr@drs.dk.

(mere…)