Dansk Radiologisk Selskab

E-kursus i MAMMABILLEDDIAGNOSTIK 

d. 19. april 2002, auditoriet på Medicinsk Historisk Museum, Bredgade 62, Kbh K.

Program.

08.30 – 08.35 Velkomst ved Ilse Vejborg

08.35 – 10.00 Mammografiscreening. Fyns amt, København + Frederiksberg.

10.00 – 10.20 Pause: kaffe

10.20 – 11.10 Klinisk mammabilleddiagnostik (BIRAD, tripletest, diagnostiske strategier).

11.10 – 12.00 Korrelationer mellem mammografi og patologi.

12.00 – 13.00 Frokost

13.00 – 13.45 Digital mammografi.

13.45 – 14.15 Pause: kaffe

14.15 – 15.00 Ultralyd som supplement til mammografi.

15.00 – 15.30 Klinisk mammografi i Danmark – status.

Overlæge Anders Lernevall, Røntgenafdelingen, Århus Amtssygehus

Overlæge Melsene Lehbrink, Røntgenafdelingen, Århus Amtssygehus

Overlæge Flemming Melsen, Patologisk Institut, Århus Amtssygehus

Overlæge Walter Schwartz, Mammografiscreeningen, Odense Sygehus

Overlæge Per Skaane, Ullevål Universitetssygehus, Oslo

Cand. scient. Allan Jensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Overlæge Ilse Vejborg, Billeddiagnostisk Afdeling, Rigshospitalet

Kursusleder:

Ilse Vejborg

Målgruppe:

Læger og andre interesserede i mammadiagnostik.

Kurset finder sted i Medicinsk Historisk Museum, Bredgade 62, 1260 København K.

Vigtigt: Tilmelding i tide!!

Pris: 650 kr

Hvis deltagerantallet er mindre end 30, aflyses kurset.

Tilmelding og betaling med tydelig angivelse af navn og afdeling samt navn på e-kursus til Trine Torfing, kasserer, Dansk Radiologisk Selskab. Giro nr 542-0326. e-mail: kasserer@drs.dk. Send venligst ikke check.

CMS points efter reglerne.

Indholdet er af radiologi historisk karakter. Endeligt program i næste medlemsblad.

Mellem mødet og generalforsamlingen vil der være festligt traktement i museumssalen kl 17.30.

Pris 50 kr.

Tilmelding til dette i næste nummer af medlemsbladet. 

Fredag d. 19.april 2002 kl. 19.30 Medicinsk Historisk Museum, auditoriet, Bredgade 62, København K

Foreløbig dagsorden

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Beretning fra udvalgene
4. Fagområder inden for radiologi
5. Nye målbeskrivelser og logbøger i henhold til speciallægekommissionens betænkning maj 2000
6. Adgang til DRS’ medlemsliste.
7. Aflæggelse af det reviderede regnskab
8. Redegørelse for budget samt fastlæggelse af kontingent
9. Rettidigt indkomne forslag
10. Valg til bestyrelse
11. Optagelse af lægelige, ekstraordinære ikke-lægelige medlemmer, korresponderende medlemmer og passive udenlandske medlemmer
12. Eventuelt

I henhold til den nye Betænkning fra speciallægekommisionen:

Fremtidens speciallæge diskuterer det Nationale Råd for lægers

Videreuddannelse begrebet, Fagområder. Definitionen og implementeringen er

ikke faldet på plads. DRS' medlemmer bedes tage stilling til hvilke fagområder der ønskes inden for Diagnostisk Radiologi.

Ad punkt 6:

Flere radiologiske foreninger har henvendt sig for at få medlemslisten tilsendt. Listen findes allerede på DRS hjemmeside og er derfor tilgængelig for alle. Skal denne praksis opretholdes?

Menigt bestyrelsesmedlem Zoreh Rasti har meddelt, at hun udtræder af bestyrelsen.

Bestyrelsen foreslår Michelle Nemerey.

Der skal foreligge beretninger fra alle udvalg under Dansk Radiologisk Selskab til næste medlemsblad. Sidste frist er 15-03-2002.

 Sidste frist for indlæg til generalforsamlingen er den 22-03-2002.

Ultralyd: DUDS: 

overlæge Lars Nielsen, røntgen og ultralydafd., KAS Gentofte, Niels Andersens Vej 65, 2900 Hellerup. lani@gentoftehosp.kbhamt.dk

MR: 

overlæge Annette Loft Edal, røntgenafdelingen. Odense Universitetshospital, Sdr Boulevard 29, 5000 Odense C. anette.edal@ouh.fyns-amt.dk

Dansk Neuroradiologisk Selskab: 

overlæge Carsten Gyldensted, neuroradiologisk afdeling P, Århus Kommunehospital, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. cgyld.MAIL.AKH@aaa.dk

Dansk Forening for Pædiatrisk radiologi: 

overlæge Karin Kastberg Petersen, Skejby Sygehus, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N. KKP@sks.aaa.dk

Dansk forening for onkoradiologi: 

overlæge Finn Rasmussen, røntgendiagnostisk afdeling R, Århus Kommunehospital, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. FRA.GRP02S.AKH@aaa.dk

Dansk forening for radiologisk mammadiagnostik: 

overlæge Anders Lernevall, røntgenafdelingen Århus Amtssygehus, Tage Hansens Gade 2, 8000 Århus C., e-mail: Anders.Lernevall@aas.auh.dk

Dansk forening for Interventionel radiologi: 

overlæge Niels Bartholdy, neuroradiologisk afdeling P, Århus Kommunehospital, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. njbar.MAIL.AKH@aaa.dk

Dansk forening for Muskuloskeletal radiologi: 

overlæge Trine Torfing, røntgenafdelingen. Odense Universitetshospital, Sdr Boulevard 29, 5000 Odense C, t.torfing@dadlnet.dk

Dansk Uroradiologisk Selskab: 

overlæge Henrik Thomsen, røntgenafdelingen, Amtssygehuset i Herlev, Herlev Ringvej, 2730 Herlev. heth@herlevhosp.kbhamt.dk

Fra en legatmodtager:

Scherings Røntgenlegat og Guerbets legat år 2000.

Pa Dansk Radiologisk Selskabs novembermøde 2000 var jeg så heldig at få tildelt 2 legater, nemlig Scherings Røntgenlegat og Guerbets legat til brug i 2001. Da foråret var fyldt op kursusmæssigt med de sidste A-kurser, valgte jeg at bruge begge legater her i efteråret, dels til deltagelse i CT-kursus i Vejle og dels til deltagelse i RSNA’01 (Radiologic Society of North America’s 87^th Scientific Meeting).

Skønt kursusledelsen i Vejle forsøger at påstå, at de ikke er professionelle kursusarrangører er det nu alligevel tydeligt, at "CT-kursus i Vejle" efterhånden er blevet lidt af en institution med over 10 afholdte kurser, lange ventelister og rutineret undervisning. Der var ca. 90 deltagere, en blanding af radiografer, røntgensygeplejersker, læger og enkelte andre. Foruden den almindelige solide gennemgang af CT-teknik og organopdelt diagnostik var kurset meget fokuseret på "det nye", nemlig multisliceteknikken - de nye muligheder med denne pga. opløsningsevnen, der bliver lige god i alle planer til 3D og multiplanare rekonstruktioner (med den rette teknik) og de strålehygiejniske aspekter herved. Absolut et anbefalelsesværdigt kursus.

Efter det hjemlige var det tid at tage "over there" til RSNA. Jeg havde jo hørt en del om "Verdens Største Lægekongres" i forvejen. I år var kongressen naturligt nok præget af begivenheden d. 11. september. Det officielle deltagerantal blev ikke nævnt nogetsteds, men det forlød at ca. 20% havde meldt afbud, og vi dermed kun var ca. 51.000 deltagere i år. Der var også en del tilbagetrukne foredrag og posters, til gengæld var der så blevet oprettet andre sessioner, bl.a. flere, der omhandlede antrax. Refresher-kurserne og de samlede sessioner forløb uændret og var generelt af meget høj kvalitet, ligesom organiseringen af så stor en kongres var utrolig velordnet.

Åbningssessionen handlede om computerer assisteret diagnostik, hvor man er langt fremme inden for mamma- og lungecancerdiagnostikken. Så vidt som jeg forstod de fremviste resultater var ren computerdiagnostik lige så god til at finde tumorer, som en rutineret speciallæge og kunne finde ca. 25 % af de af speciallægen oversete små tumorer. Der skal så ikke meget statistisk kundskab til at indse, at speciallægen vil kunne finde samme antal oversete tumorer efter ren computerdiagnostik. For øjeblikket kan en kombination af computer og radiolog altså højne diagnostikken, men der er ikke vundet noget i tid, tværtimod.

Der blev også vist rtg. thorax med en speciel teknik, hvor man med en eksponering fik 3 meget forskellige film. Forrest var en almindelig film, derefter blev indsat et filter, hvorefter den samme eksponering kunne frembringe et næsten rent knoglebillede. Den sidste film opstod så ved subtraktion af de to billeder, så man fik et thorax-billede så godt som uden thoraxskelet. De optagelser, der blev vist af specielt de apikale/mediale tumorer, der let overses på alm. thoraxoptagelse, var utroligt flotte, og jeg tror på, at denne teknik får en fremtid inden for screening og cancerkontroller (afhængig af prisen selvfølgelig).

Af de andre plenarforedrag vil jeg fremhæve et foredrag om MR-hjerter, hvor vi så et bankende hjerte, i hvilket der blev foretaget intervention ved hjælp af real time-MR, hvor man kunne se katetret blive indført og en behandlings-injektion blive foretaget i septum opblandet med gadolinium, så man kunne bestemme udbredningen af den aktuelle injektion. Der var ikke langt fra billedkvaliteten i et angiorum til det fremviste. Er fremtiden erstatning af de konventionelle angiografirum med åbne MR-scannere?

På den enorme tekniske udstilling så jeg primært digital radiografi og web-løsninger. De nye skærme til de nye arbejdsstationer er bare gode, dem ville jeg gerne have haft et par stykker med hjm af. Interessant var det også at se billedkvaliteten ved de forskellige web-løsninger. Der er for mig ingen tvivl om, at fremtiden for udbredelse af digitale billeder på de kliniske afdelinger kommer til at gå via den almindelige PC fremfor enkelte store arbejdsstationer. Det må så være vigtigt at få en færdig løsning på det enkelte hospital, hvor beskrivelsen af undersøgelsen er lige så let at se samtidig. Ellers må der være en klar risiko for, at klinikere tror, de kan diagnosticere på de komprimerede "forsimplede" billeder, der sendes ud på nettet. Der blev også vist mulighed for interaktiv kommunikation, hvor to computere kunne vise samme billede, og man fra den ene PC kunne udpege et bestemt område, hvor udpegningen var umiddelbart tilgængelig på den anden PC. Med en telefon i den ene hånd og en mus i den anden åbner det jo klare muligheder for forbedret kommunikation/afrapportering af undersøgelser mellem radiolog og andre. Man kunne også overveje om tiden var inde til at genindføre den radiologiske forvagt i Østdanmark med en bagvagt, der i vid udstrækning kunne foretage teleradiologisk hjælp og vejledning, men det er jo nok for dyrt.

Jeg fik afprøvet en "pinpointer" til CT-vejledt intervention, der virkede ganske nem at arbejde med. Den bliver snart installeret på Herlev, så det kan jo være, jeg også får prøvet i praksis, om det virker. Jeg fik også fremvist et helt nyt angioudstyr, hvor man kunne lave 3D af karrene ud fra 180 billeder på en halv omdrejning på C-buen. Billedkvaliteten var imponerende, karrene kunne gøres gennemsigtige, så man ville kunne følge guide og kateter inden i dem. - Strålehygiejne? Tja, det afhænger jo af indikationen.

Og så lykkedes det mig, blandt disse ca. 51.000 mennesker, at finde vej til en lille work-shop med måske 25 personer, hvor vi lærte om selektiv og superselektiv HSG med fertilitetsforbedrende sigte, hvor der var stillet diverse modeller op med katetre og guidewirer, så vi kunne prøve at have det i hænderne. Hvor mange steder mon denne procedure bliver gjort i Danmark? Indgrebet er jo lille i forhold til en operation for en aflukket salpinx eller IVF-behandling.

Det har været en stor oplevelse, der absolut kan anbefales andre, at deltage i RSNA i Chicago, og jeg håber, der er nogle, der får glæde af dette ganske subjektive mødereferat. Endnu engang tak til Schering for tildeling af røntgenlegatet 2000 og til Guerbet for tildeling af deres legat år 2000.

Med venlig hilsen

Kirstine Lintrup Hermann

1. reservelæge, phd.

Røntgenafdelingen

Amtssygehuset i Herlev.

Computer-aided Detection (CAD). Oplevet på RSNA 2001.

Blandt en stor mængde meget spændende oplevelser fra RSNA mødet 2001 i Chicago vil jeg fortælle om én enkelt. Nemlig: Computer-aided Detection (CAD). Eller som nogen mindre forsigtigt kalder det: Computer-aided Diagnosis.

Jeg deltog den første dag på kongressen i et såkaldt refrescher kursus vedrørende spiral CT. Her fortalte foredragsholderen, at man nu kan købe en computer indeholdende CAD-software, tilslutte den til CT skanneren eller til et digitalt mammografi apparat og få angivet unormale område. Han sagde også at, der på dette års RSNA var store firmaer, der allerede solgte systemet. Det så jeg selv senere på den tilknyttede tekniske udstilling. Foredragsholderen viste resultatet fra en tankevækkende undersøgelse af at finde lungemetastaser på CT-skanninger. I undersøgelsen var 80-90 % blevet fundet af CAD. Til sammenligning var kun helt ned til 40 % af metastaserne fundet af radiologer inden CAD, og blandt radiologerne var nogle endog eksperter.

CAD havde jeg set på RSNA tilbage i 1996. Her var det et work in progress, som jeg skrev om her i medlemsbladet i min efterfølgende rapport fra RSNA 96.

CAD-systemet, der er software, bygger på en digital mønster genkendelse. Dybest set er det genkendelse af en digital talrækkefølge. I sin tid blev systemet udviklet af det amerikanske militær til automatisk at genkende fly-silhuetter på himlen. Ok! Internettet blev også konstrueret af det amerikanske militær, så her er endnu et spin off.

CAD stormer frem i radiologiske artikler. Alene i dette års 3,5 cm tykke katalog fra RSNA-mødet (der også fungerer som december særnummeret af Radiology) er der 90 henvisninger til artikler, posters og foredrag om CAD, der blev præsenteret på dette års RSNA.

CAD er nu på vej ind i klinisk radiologisk praksis. Er det godt nok? Er der ikke for mange falske positive? Svarene findes blandt andet i en editorial i Radiology med titlen Computer-aided Detection: There Is No Free Lunch. Heri skriver Carl J. D'Orsi, MD (Radiology. 2001;221:585-586.): "CAD must always be used in an adjunctive manner with a knowledgeable interpreter. CAD is definitely useful in a clinical situation, we must also realize the possible drawbacks and fully understand the proper use of such a device. CAD, and for that matter any tests that we use in medicine, will not provide a free lunch".

Eller som jeg skrev her i bladet fra RSNA 96: "Den fagre nye verden kan ende med, at en kvinde får lavet en mammografi, billederne bliver automatisk aflæst af den nævnte computer, og diagnosen bliver udskrevet helt uden brug af røntgenlæger. Amerikaneren sagde så grinende til mig: "Så bliver du, som røntgenlæge, overflødig". Det tror jeg nu ikke; men karakteren af røntgenlægens arbejde ændres jo løbende med den teknologiske udvikling".

Vi vil som radiologer komme til møde CAD i fremtiden, også her i Danmark. Nogen af jer har måske allerede mødt den. Det er en teknik der vil komme patienterne og os til gode, og som vi kommer til at tage alvorligt, da den vil indgå i vores arbejde på en lang række områder - også uden for radiologien, hvor teknikken som nævnt stammer fra.

På trods af 11. september var der alligevel 52.000 registrerede personer på RSNA-mødet, og heldigvis lignede RSNA sig selv. Kontrollerne i lufthavnene var dog skærpet betydeligt. Undertegnede oplevede at blive fysisk kropsvisiteret i alt 9 gange på rejsen. Min radiologiske kunnen er dog endnu ikke blevet "kropsvisiteret" af CAD; men det kommer.

Venlig hilsen og godt nytår.

Flere har spurgt mig om indikationerne for MR arteriografi (MRA) af patienter med iskæmi af underekstremiteterne. Her følger mere generelt om MRA af underekstremiteterne.

 Generelt

MRA må stadig betragtes som en metode under udvikling og den forbedres til stadighed. Principielt er der to metoder til rådighed:

• MRA ved hjælp af time of flight
• Kontrast baseret MRA.

Time of flight metoden bruger det forhold, at MR er flowfølsom. Man laver en række tynde tværsnit af de relevante områder, vinkelret på flowretningen, og vurderer herefter maximum intensity projection (MIP) billederne, som bliver dannet af computer software. Optagetiden er lang (1 – 1,5 time), der er såkaldt in-plane saturation af signalet, medførende tværstriber i billederne, og slyngede kar fremstilles dårligt. Disse forhold har medført, at metoden stort set er forladt ved MRA af underekstremiteterne.

Kontrast baseret MRA udnytter, at det gadoliniumholdige kontraststof sænker blodets T1 værdi. Når man anvender en stærkt T1 vægtet volumensekvens, vil væv med kort T1 værdi (her blod) fremstå signalrigt, mens resten af det undersøgte område ikke deltager med signal. Kontrast MRA er flowufølsom. Det ligner mere en konventionet røntgen DSA ved at karsystemet fyldes med kontraststof.

• Når man kan forvente problemer med at foretage arteriepunktur (manglende - svag lyskepuls) etc.
• Nedsat nyrefunktion. Det er alment accepteret både i DK og i udlandet, at MR kontraststofferne er nyreatoksiske eller så lidt nyretoxiske, at man kan tillade at bruge MR kontraststoffer hos ptt. med nyreinsufficiens.
• Hos patienter, der ikke ønsker arteriepunktur – røntgenbestråling.

To teknikker er for øjeblikket fremtrædende:

1. Kontinuerlig lav dosis i.v. kontrastinfusion med automatsprøjte og optagelse af 3 på hinanden følgende områder med overlap, dækkende fra nyrerne til malleolerne.
2. Tre separate bolus injektioner med pause mellem optagelserne.

Man bruger overfladespole (bedst) eller bodycoil.

Ad 1. Typiske parametre kunne være: 0,6 ml/ sek under første halvdel af angiografien, afløst af lavere infusion på 0,3 ml/sek i sidste halvdel af angiografien. Efter kontrastinjektion "skylles" med NACL. Der er dog mange forskellige protokoller under anvendelse på forskellige institutioner.

Ad 2. Hvert af 3 stationer undersøges efter i.v. injektion af kontrast med højt flow på 2-3 ml/sekund efterfulgt af NACL.

For begge metoders vedkommende skal dataoptagelsen nøje times til kontrastens ankomst fra lungekredsløbet. Dette kan foregå ved automatisk bolusdetektion eller visuelt. Firmaerne udvikler til stadighed dette. Håndinjektion er for upræcist. Man skal bruge en automatsprøjte.

Metode 1. Mulighed for svag kontrastfyldning af arterierne. Passende stort kontrastvolumen må anvendes. Man bruger typisk op til 0,6 ml kontraststof/ kg legemsvægt. Den seneste optagne sekvens over kruskarrene kan vise generende venefyldning. Billedvoxelstørrelsen (opløsningen i billedet) er grovere sammenlignet med røntgen DSA.

Metode 2. Generende venefyldning og øget baggrundssignal fra bløddele, som er "mættet" med kontrast. Længere optagetid. Stor kontrastmængde. Er generelt kun egnet til at dække 1 (-2) stationer. Billedvoxelstørrelsen (opløsningen i billedet) er grovere sammenlignet med røntgen DSA.

MRA kan anvendes som første billedmetode ved underekstremitetsangiografi. I de tilfælde, hvor metoden ikke kan svare på det af klinikeren stillede spørgsmål, suppleres med røntgen DSA. Man opnår herved: Røntgen DSA gøres så "smal" som muligt, kun det relevante område skal fremstilles. Bedre planlægning af radiologiske terapeutiske indgreb. Nedsat brug af røntgenstråler og potentielt nyreskadende kontraststoffer.

Det kræver en del nye MR skannere (og personale!), hvilket der arbejdes kraftigt på.

MR-Centret, Skejby Sygehus.

Januar 2002, Erik Lundorf.

Program:

Kl. 9.00- 9.30: Ankomst. Morgenkaffe/-te med brød.

 Kl. 9.30-10.30: PERFUSSION/DIFFUSSION (TEORI) - Max Stubgaard

Kl.10.30-11.15: PERFUSSION/DIFFUSSION ( I PRAKSIS ) I - Leif Østergaard

Kl.11.15-11.30: Pause ( frisk frugt )

Kl.11.30-12.30: PERFUSSION/DIFFUSSION ( I PRAKSIS ) II - Leif Østergaard

Kl.12.30-13.30: FROKOST

 Kl.13.30-14.30: SPEKTROSKOPI (TEORI OG PRAKSIS) I - Else Danielsen

Kl.14.30-14.45: Pause ( kaffe/te med kage, frisk frugt )

 Kl.14.45-15.15: CASES - I er meget velkomne til at medbringe cases!

Kl.15.15-16.00: SPEKTROSKOPI (TEORI OG PRAKSIS) II - Else Danielsen

Sekretær Susanne Bro: Tlf. 6541 2147 eller 6541 2164.

Kursus-gebyr for ikke-medlemmer: 250 kr. (frokost inkl.) indbetales på selskabets konto: Jyske Bank konto nr. : 7366 104082-1 (HUSK navn på tilmeldte).

Efterfølgende er der generalforsamling for DSMMR´s medlemmer, hvor Scherings MR legat uddeles.

Kl. 09.30 - 10.00 Kaffe og registrering.

Kl. 10.00 – 10.10 Velkomst

Kl. 10.10 – 11.00 Klinik og ultralydundersøgelse ved cerebrale lidelser perinatalt.

Professor, overlæge, dr. med. Gorm Greisen, neonatalklinikken, pædiatrisk afdeling, Rigshospitalet.

Kl. 11.00 – 11.10 Kort pause

Kl. 11.10 – 12.00 Normalanatomi ved CT- og MR-scanning af cerebrum perinatalt.

Overlæge Aase Wagner, neuroradiologisk afsnit, røntgenafdelingen, Rigshospitalet.

Kl. 12.00 – 13.00 Frokost

Kl. 13.00 – 13.45 Patologiske fund ved CT- og MR-scanning af cerebrum perinatalt.

Overlæge Aase Wagner, neuroradiologsik afsnit, røntgenafdelingen, RH.

Kl. 13.45 – 14.30 Sammenligning af ultralyd undersøgelse og MR-scanning ved udredning af cerebrale forandringer hos den neonatale.

Læge, phD Maria Miranda, Kennedyinstituttet.

Kl. 14.30 – 14.45 Kaffe

Kl. 14.45 – 15.45 Kongenitte cerebrale malformationer og metaboliske cerebrale forandringer påvist ved MR-undersøgelse.

Overlæge Thorkild Kristensen, MR-centret, Skejby Sygehus.

Kl. 15.45 - 16.00 Afsluttende spørgsmål og evaluering.

Efter det videnskabelige møde afholdes der generalforsamling i Foreningen for Pædiatrisk Radiologi i røntgenafdelingens konferencerum. Interesserede er meget velkomne.

Pris: Medlemmer af Foreningen: Gratis

Ikke-medlemmer: kr. 250

Medlemmer: telefonisk eller skriftligt til foreningens kasserer, overlæge Merethe Egense, Røntgenafdelingen, Nykøbing Falster sygehus, 4800 Nykøbing Falster, tlf: 54 88 59 00, e-mail: meg@cnf.stam.dk

Ikke medlemmer: indbetaling kr. 250 på girokonto: reg. nr.: 1199 kontonr.: 243 - 2404

Billeddiagnostisk Afdeling i Viborg glæder sig til at være værter ved Dansk Radiologisk Selskab's forårsmøde 2002.

Vi planlægger et program, som vil omfatte både teknologiske og radiologiske problemstillinger (incl. frie foredrag), strukturelle ændringer indenfor sygehusvæsenet, samt indlæg af mere kulturel karakter.

Fredag d. 3 maj foregår mødet hele dagen på Danmarks Jordbrugs- Forskning's "Forskningscenter Foulum" (ca. 10 km øst for Viborg ), hvor der netop, i samarbejde med Viborg Sygehus, er oprettet et færdighedslaboratorium.

Lørdag d. 4 maj holder vi mødet på Viborg Sygehus, og slutter efter frokost.

Fredag d. 3 vil der om dagen blive arrangeret et ledsagerprogram, og om aftenen er der festmiddag på " Golf Hotel " i Viborg, - naturligvis incl. behørig underholdning og dans til levende musik.

Detailleret program incl. pris vil fremkomme i det næste medlemsblad.

Vi kan dog allerede nu afsløre at udgiften for en overnatning på "Golf Hotel", hvor vi har reserveret værelser, vil være 925 kr. for et dobbelt- værelse, og 775 kr. for et enkeltværelse.

Vi ser frem til at rigtig mange af vore kolleger har lyst til at byde foråret velkommen her i det jydske. Tilmeldinger incl. evt hotelreservation og tilmelding af foredrag modtages gerne på nedenstående blanket.

Navn .....................................................................Afdeling.....................................................

Ledsager ..................................................................................................................................

Hotelreservation: Dobbeltværelse ......... Enkeltværelse ........

Ønsker at præsentere Foredrag / Poster: Ja / Nej Varighed : ........ min.

Titel: .........................................................................................................................................

Sendes til: Sekr Karin Johnsen, Billeddiagnostisk Afd., Viborg-Kj. Sgh. 8800 Viborg.

Telf. 8927 2431 - E-mail: karin.johnsen@v-ks.dk  - Fax. 8927 3478

1st announcement !

Epidemiology and prognostic significance of asymptomatic atherosclerosis.

The "Men born in 1914" study in retrospect.

Scientific issues and non-invasive methods for future cohort studies.

Malmö, Sweden, June 11-12, 2003

A scientific meeting arranged by the Faculty of Medicine, Lund University, Sweden

In collaboration with the Bank of Sweden Tercentenary Fund.

June 11

Morning

"Men born in 1914" – a cohort followed from 1969-2001.

Sven-Olof Isacsson, Lars Janzon and researchers engaged in the study Men born 1914.

Afternoon

Non-invasive methods in cardiovascular epidemiology research.

Heikki Huikuri, A N Nikolaides, Per Wollmer.John Wikstrand.

Morning

Atherosclerosis Dominating hypotheses regarding pathogenic mechanisms.

Göran Hansson,Anders Hamsten,Börje Nordesgaard,Erling Falk, Göran Berglund, Jan Nilsson.

Afternoon

1) Scientific issues for the future. Discussion with contributions

2) Have cardiovascular epidemiology studies contributed to the prevention of CVD mortality and morbidity ?

Panel discussions with invited researchers from other Nordic and US Studies.

Further information will be forwarded continously. Final programme and application forms will be sent later on. Make a notice in your calendar.

Information: Sven-Olof.Isacsson@smi.mas.lu.se 

15-16 feb. IBISCUS - Echocardiography, Madrid

Yderligere information, Kirsten Juul-Hansen,

Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup,

Tlf: 4371 3377, E-mail: kirsten.juul-hansen@astratech.dk 

17-18 feb. IBISCUS - General Purpose Ultrasound, Barcelona

Yderligere information, Kirsten Juul-Hansen,

Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup,

Tlf: 4371 3377, E-mail: kirsten.juul-hansen@astratech.dk 

16-17 april ESDIR 2002, Manchester

Yderligere information, Kirsten Juul-Hansen,

Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup,

Tlf: 4371 3377, E-mail: kirsten.juul-hansen@astratech.dk 

3-4 maj IBISCUS – Echocardiography, Berlin

Yderligere information, Kirsten Juul-Hansen,

Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup,

Tlf: 4371 3377, E-mail: kirsten.juul-hansen@astratech.dk 

5-6 maj IBISCUS – General Purpose Ultrasound, Berlin

Yderligere information, Kirsten Juul-Hansen,

Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup,

Tlf: 4371 3377, E-mail: kirsten.juul-hansen@astratech.dk 

20-21 juni BAMRIS, Valencia

Yderligere information, Kirsten Juul-Hansen,

Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup,

Tlf: 4371 3377, E-mail: kirsten.juul-hansen@astratech.dk 

4-5 okt. IBISCUS – Echocardiography, Paris

Yderligere information, Kirsten Juul-Hansen,

Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup,

Tlf: 4371 3377, E-mail: kirsten.juul-hansen@astratech.dk 

6-7 okt. IBISCUS – General Purpose Ultrasound, Paris

Yderligere information, Kirsten Juul-Hansen,

Astra Tech A/S, Husby Allé 19, 2630 Taastrup,

Tlf: 4371 3377, E-mail: kirsten.juul-hansen@astratech.dk 

Nye Medlemmer

Følgende har ønsket optagelse som ordinært lægeligt medlem:

Finn Mathiesen, Webmaster DRS