opdateret 14. december 2001

Dansk Radiologisk Selskab

Medlemsblad nr. 5 december 2001:


 

Medlemsblad nr. 1 Februar 2001 Medlemsblad nr. 2 april 2001 Medlemsblad nr. 3 juni 2001
Medlemsblad nr. 4 september 2001
Medlemsblad nr. 1 Februar 2000 Medlemsblad nr. 2 April 2000 Medlemsblad nr. 3 Juni 2000
Medlemsblad nr. 4 september 2000 Medlemsblad nr. 5. december 2000
Medlemsblad nr. 1 Februar 1999 Medlemsblad nr. 2. April   1999 Medlemsblad nr. 3 juni 1999
Medlemsblad nr. 4 september 1999 Medlemsblad nr. 5 December 1999
Medlemsblad nr. 1 Februar 1998 Medlemsblad nr. 2 April 1998 Medlemsblad nr. 3 Juli 1998
Medlemsblad nr. 4 September 1998 Medlemsblad nr. 5 December 1998
Medlemsblad nr. 3 Juni 1997 Medlemsblad nr. 4 Oktober 1997 Medlemsblad nr. 5 December 1997

 


Meddelelse fra bestyrelsen:

Det var et spændende novembermøde. Tak til arrangørerne for det afvekslende og veltilrettelagte program. Det var dejligt at se så stort fremmøde fra medlemmerne. Sætternissen eller snarere sekretærens uopmærksomhed medførte, at både juni og septembernummeret indeholdt en forkert annonce fra Guerbet, hvilket jeg beklager meget.

Erik Lundorf.


Novembermødet 2001.

Novembermødet blev afviklet planmæssigt. Det var dejligt at se så mange deltagere og bestyrelsen takker for interesen fra medlemmerne. Vi var glade for de mange deltagere til middagen men det kunne være godt med endnu flere deltagere.

Under middagen blev der uddelt følgende legater:

Michel Court-Payen: Mosekilde

Anne Grethe Jurik: Nycomed/ Amersham

Eva Fallentin: Astra 

Ajay Chauhan: pf-Medical

Anette Koch Holst: Schering

Chris Vang-Hansen: Guerbet

Vi ønsker legatmodtagerne et varmt tillykke.

DRS modtager gerne indlæg fra legatmodtagerne.

 


Vi har modtaget følgende indlæg fra Sten Langfeldt, billeddiagnostisk afdeling, Skejby:

I det Radiologiske specialeråd for Århus Amt pågår der fortiden en diskussion om radiologers pligter i forbindelse med beskrivelse af radiologiske undersøgelser og procedurer.

Diskussionen har bla. været om vi er pligtige til at sætte vores navn og ikke kun initialer under beskrivelser.

Min personlige holdning er, at Sundhedsstyrelsens "Cirkulære om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser" (nr. 235 af 19.12.1996) til fulde dækker vores behov for vejledning. Jeg vil gerne vide om selskabet har en officiel holdning til vores pligter ved beskrivelser, eller i øvrigt har noget at føje til.

Fra cirkulæret kan fremhæves §1 stk. 2. "Omfattet af journalen er også materiale, såsom lægeerklæringer og røntgenbilleder/beskrivelser samt resultatet af undersøgelses- og behandlingsforløb.............."

Efter min opfattelse efterlader det ingen tvivl om at vores virksomhed er underkastet pligten "til at føre ordnede optegnelser" - uanset om vi kalder det journal, røntgenbeskivelse eller hvad vi ellers kunne hitte på.

Fremhæves kan også §5 stk. 2 "Journalen skal indeholde oplysninger om, hvem der har foretaget journalnotatet og hvornår (navn, dato og om nødvendigt klokkeslæt)"

Heller ikke her efterlades tvivl - man skal give sig til kende ved navn.

Med venlig hilsen

Sten Langfeldt

Billeddiagnostisk afdeling

Skejby Sygehus


Digitale billeder - diskussionsoplæg:

Digitale billeder:

Jeg kunne godt tænke mig en diskussion om digitale billeder. - Jeg mener, at vi i radiologisk regi har et behov for at diskutere en af vore kerneydelser - røntgenbilledet.

Billedkvalitet:

Hvilke krav skal vi stille til billedkvalitet, og hvordan skal vi måle det? Skal vi anvende de gode gamle dyder som opløselighed (lp/ mm) og MTF-kurve? Skal vi til dette ligge den for tiden meget omtalte DQE-faktor? -

Mange afdelinger er i en mellemfase, hvor vi har både de gode gamle analoge film og ny teknologi. - Hvad betyder dette for vores billedbedømmelse, og dermed indirekte for kvaliteten i vores arbejde?

Principper for at håndtere overgangsfasen:

Efter årtier med det analoge filmmedie og den diagnostiske erfaring hermed, må målet være, at tage så meget af denne erfaring med i den nye verden som muligt. Hvis vores diagnostiske arbejdsform skal ændres, skal det styres af radiologen.

Da vi på Centralsygehuset, Esbjerg stod overfor at indkøbe digitale receptorer, startede vi med at optage billeder på vores gamle system ved hjælp af fantom under standardiserede forhold. Vi kunne tælle fem lp/mm. og optog MTF-kurven.

Vi stillede som krav i kravspecifikationen, at det digitale system skulle have lignende karakteristika. Dermed ekskluderede vi umiddelbart direkte receptorer (DR), da disse har dårlig opløselighed, under det halve.

Industrien forsøger sig med bortforklaringer fra dette ved "højere dynamik", "bedre fremstilling af "patologiske fund" osv. Vi har ikke set bevis på disse påstande.

Under besigtigelsesturene - imellem de fine middage - bad vi leverandøren om at optage billeder af vores medbragte fantom under standard konditioner. Vi ønskede besigtigelse på lokaliteter, som havde samme udprintningsfacilitet, som vi forventede, billedet skulle udprintes på i vores afdeling- indtil digitalisering.

Vi anvendte altså vores kendte kvalitetskriterier fra analogfilm på det digitale medie.

Konklusion:

Ingen af de tilbudte løsninger med CR eller DR har samme høje opløselighed som analogfilm. Løsninger er senere på kommet markedet så kravene kan nås i dag. DR er dog stadig problematisk i vores øjne.

Afslutning:

Der mangler en tilkendegivelse fra Radiologisk Selskab omkring krav til billedkvalitet ved konventionel radiologi. Indtil videre findes kun FDA som et referencemål for anvendelighed.

Jeg håber på mange reaktioner på ovenstående, da det - i mine øjne - er helt essentielle problemer.

Venlig hilsen
 
Chr. Smith Sivertsen
Overlæge
 

DRS planlagte E-kursusrække 2001-2004

Planen er normalt 2 1-dagskurser om året, hhv. forår, som regel i tilslutning til generalforsamlingen, og efterår, som regel ultimo september, dvs. ikke i relation til novembermødet. Ændringer kan forekomme hen ad vejen, men der vil så blive korrigeret i listen. Oversigten vil til løbende orientering være at finde i bladet hver gang, så man kan koordinere med andre tiltænkte aktiviteter indenfor efteruddannelsen.

2002 forår: mamma- radiologi

2002 efterår: traume-radiologi.

2003 forår: urogenital radiologi.

2003 efterår: pædiatrisk radiologi.

2004 forår: (2 dags) neuro/ columna radiologi.


Interessegrupperne og deres formænd er:


Ultralyd: DUDS : overlæge Lars Nielsen, rtg. KAS Gentofte

MR: DSSMR: overlæge Annette Loft Edal, rtg. Odense

Dansk Neuroradiologisk Selskab: overlæge Carsten Gyldensted, Århus

Dansk Forening for Pædiatrisk radiologi: overlæge Karin Kastberg Petersen, Skejby Sygehus

Dansk forening for Onkoradiologi: overlæge Finn Rasmussen, Århus

Dansk forening for Radiologisk Mammadiagnostik: overlæge Anders Lernevall, Århus Amtssygehus

Dansk forening for Interventionel Radiologi: overlæge Niels Bartholdy, Århus

Dansk forening for Muskuloskeletal Radiologi: overlæge Trine Torfing, Odense

Dansk Uroradiologisk Selskab: overlæge Henrik Thomsen, Herlev


Ansvarlig fysiker for røntgenanlæg

I henhold til den nye røntgenbekendtgørelse skal der være tilknyttet en såkaldt ansvarlig fysiker til alle røntgenanlæg. Betegnelsen har været kendt i en årrække indenfor stråleterapien, hvor cheffysikerne er ansvarlige fysikere for acceleratoranlæggene og andet terapeutisk udstyr. Den er nu i forbindelse med det nye patientdirektiv (97/43/EURATOM) også blevet indført for røntgendiagnostiske anlæg, og det er institutionens ledelse, hvilket normalt vil sige sygehusledelsen, der indstiller den ansvarlige fysiker til Sundhedsstyrelsen. Ifølge bekendtgørelsen kan fortrinsvis godkendes personer, der har uddannelse i røntgenfysik og røntgenteknik inden for det røntgendiagnostiske område som anført i Sundhedsstyrelsens vejledninger om uddannelse af hospitalsfysikere (nr. 122 af 20. juli 1995) og om kliniske ingeniører (nr. 188 af 18. november 1998). Disse uddannelser er postgraduate og har en varighed på ca. 3 år, hvor kompetenceniveauet både praktisk og teoretisk gradvis bygges op under en hospitalsansættelse.

Det er vigtigt, at hospitalsfysikere og kliniske ingeniører ansat i det diagnostiske område får denne uddannelse, hvis vi skal gøre os sammenlignelig med f.eks. de øvrige lande i EU. Det er imidlertid meget få her i landet, der har gennemgået uddannelsen, og da der er opstået et pludseligt behov på grund af den nye bekendtgørelse, vil der nemt opstå en situation hvor endog myndighederne kan blive tvungne til at slække på kravene og godkende personer endnu før de har gennemført en tilstrækkelig uddannelse. Der må advares mod en sådan udvikling og appelleres til at de ansvarlige læger for røntgenanlæggene og de respektive sygehusledelser ikke går på kompromis med kvalitet og faglig kompetence. Et forslag kan være at der f.eks. indgås aftaler med de etablerede afdelinger i medicinsk fysik om en faglig supervision og støtte af nyansatte fysikere eller også straks at søge kvalificerede kandidater fra udlandet. Nye fysikere i det røntgendiagnostiske område bør straks efter ansættelse søge information om de relevante uddannelser hos de faglige selskaber.

Det har været vigtigt for udviklingen af den onkologiske strålebehandling, at der har været engagerede veluddannede hospitalsfysikere i området, og en hel tilsvarende betydning vil sådanne fagpersoner have for den kommende hurtige teknologiske udvikling i den diagnostiske radiologi, dertil kommer den stærke fokus, der er på patientdoser og dermed behovet for optimering af diagnostiske procedurer med hensyn til dosisforbrug. Såvel den europæiske (EFOMP) som den danske hospitalsfysikerorganisation finder det helt nødvendigt, at den ansvarlige fysiker har en uddannelsesbaggrund som beskrevet i de nævnte uddannelsesvejledninger, og det vil desuden være ønskeligt, at den pågældende opnår ekspertstatus indenfor fagområdet (specialist) ved yderlig 2 - 3 års erfaring. Dette er f.eks. kravene til den ansvarlige fysiker på det onkologiske område. Dansk Selskab for Medicinsk Fysik har etableret et system til ekspertbedømmelse (se DSMF’s hjemmeside : www.dsmf.org ) samt et system til kontinuert videreuddannelse, CPD, i lighed med CME-systemet for læger.

Bestyrelsen for DSMF


Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik

DFRM

inviterer samtlige interesserede i mammadiagnostik, til at blive medlemmer.

Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik er startet af en gruppe radiologer med interesse for mammadiagnostik.

Nu vil vi gerne udvide gruppen og satse på øget kontakt imellem røntgenlæger som arbejder i mammaområdet først og fremmest i - men også udenfor Danmark. Vi vil løbende informere om kurser, konferencer og andre aktuelle tilbud indenfor mammadiagnostikken. Endvidere er det vores intention at arrangere møder/kurser for radiologer og andre med interesse for mammadiagnostik.

Eksempel på hvad vi indtil nu har arbejdet med er:

-"Anbefalinger vedrørende mammografi og ultralyd" til DBCG. Disse er nu på vej.

-Arbejdet på at indføre diagnosekoder, type BI-RADS.

-At styrke samarbejdet i det integrerede diagnostiske team (radiologer, kirurger, patologer og onkologer) indenfor mammadiagnostik og behandling.

Foreningen er en underforening til Dansk Radiologisk Selskab.

Øvrige personalegrupper som arbejder i mammaområdet er også velkomne i foreningen.

Næste større arrangement bliver

E-kursus i København, fredag 19. april 2002. Afkryds i kalenderen!

Emnerne for E-kurset er: Mammografiscreening i DK; klinisk mammografi; korrelationerne mellem mammografi, UL og histopatologi; digital mammografi; ultralyd som supplement til mammografi; opgørelse over status for klinisk mammografi i DK.

Vil du være med til at forme fremtidens mammadiagnostik / terapi?

Tilmeld dig DFRM!

Fremsend: navn, adresse, titel, arbejdssted og e-mail-adresse (vigtigt), til:

Anders Lernevall, formand 
Overlæge 
Røntgenafdelingen 
Amtssygehuset
8000 Århus C
Tlf: 8949 7345
Fax: 8949 7349
Anders.Lernevall@aas.auh.dk
 
Ilse Vejborg, næstformand 
Overlæge 
Diagnostisk Center
Radiologisk afd. afsnit 2022
Rigshospitalet
2100 København Ø
Tlf: 3545 1662
Fax: 3545 2147
 rh02727@rh.dk
 

FORENINGEN RØNTGENSAMLINGENS VENNER
 
ORIENTERING OM RØNTGENSAMLINGEN OG DENS STØTTEFORENING 
NR 9, NOVEMBER 2001
 
FRA FORENINGEN
 
Foreningens indsamling af fotografier fra livet på danske røntgenafdelinger er nu afsluttet med en foreløbig registrering og arkivering af alle de indkomne billeder. I alt er der doneret fotografier i et antal på 200 numre a gennemsnitligt 3 stk.
 
Fra bestyrelsens side skal der her lyde en stor tak til alle, som har indsendt billeder. Ofte har der været enkeltbilleder, som har vakt særlig stor interesse, men nogle større samlinger har naturligvis fortalt historien bredest.
 
Tidligere er fremhævet samlingen fra Nykøbing F, som mest systematisk har fortalt om udviklingen fra ca. 1960 til i dag. Naturligt derfor at overlæge, dr.med Henrik Schmidt vandt den udlovede "Rødvinspræmien". Det er nærliggende også at nævne samlingerne indsendt af overlæge Carl Krebs fra Holbæk, Overlæge Bent Landfeldt, Århus og den systematiske samling fra Philips A/S af installationer fra hele landet i perioden 1937 til ca. 1960. - En repræsentativ udstilling af serier af billeder fra resultatet blev vist i forbindelse med efterårsmødet i Gentofte i 1999.
 
Foreningen Røntgensamlingens Venner - snart aktiv 140 år 
På vores fødselsattest nævnes datoen den 30. marts 1962
 
Fødselsdagen fejres med
 
JUBILÆUMSMØDE I AUDITORIET PÅ MEDICINSK-HISTORISK MUSEUM
Bredgade 62, København K
Fredag den 19. april 2002, kl.16.00
Mødeprogram vil fremkomme senere.
 Emnerne vil naturligvis være med radiologihistorisk indhold.
Kl. 17.30 bydes alle mødedeltagere, medlemmer og gæster på 
FESTLIGT TRAKTEMENT I RADIOLOGIUDSTILLINGEN
 
 
Bestyrelsen opfordrer alle radiologer til at slutte op omkring Venneforeningen ved Røntgensamlingen. Årskontingentet er 75 kr. 
Hvis du ikke allerede er medlem, kan du indmelde dig hos kassereren:
 
Overlg. Winnie Sommer, Røntgensamlingens Venner, Fasanvænget 131, 2980 Kokkedal. Giro nr. 652-0227
 
 

Dansk Forening for Onkoradiologi

Danish Society of Oncoradiology

Kursus i onkoradiologi, den 11. janauar 2002.

Auditoriet, Teilumbygningen, Rigshospitalet

 

Billeddiagnostik ved kræftproblematikker i fremtiden, screening for lungekræft og billeddiagnostisk håndtering af sekundær cancer i leveren

kl. 09.30 - 10.45: Cancer Imaging: Challenges for the 21st Century, Professor Janet Husband, Dept. of Radiology, Royal Marsden Hospital, London

kl. 10.45 - 11.00: Kaffepause

Billeddiagnostik og behandling ved sekundær leverkræft

Kl. 11.00 - 12.00: Lungecancerscreening ved Professor Janet Husband, Dept. of Radiology, Royal Marsden Hospital, London

Kl. 12.00 - 13.00: Frokost

Kl. 13.00 - 13.15: Påvist og biopsiverificeret levermetastase - hvilke billeddiagnostiske krav stilles der til visitation af pt. til kirurgi, lokal interventionel eliminering eller systemisk behandling, Overlæge Allan Rasmussen, Gastrokirurgisk Afd. C, Abdominal Centret, Rigshospitalet

Kl. 13.15 - 14.45: Karakteristik og diagnostik af fokal leverpatologi:

1: Ultralyd, Overlæge Henrik Torp Madsen, Radiologisk Afd. R, ÅKH

2: CT-skanning, Overlæge Lone Rasch, Radiologisk Afd., Herlev

3: MR-skanning, Overlæge Erik Lundorf, Radiologisk Afd., Skejby Sygehus

4: Nuklearmedicin, inkl. PET, Overlæge, dr.med. Susanne Keiding, PET-centret, ÅKH

5: Laparoskopisk ultralyd, 1. reservelæge Torsten Pless, Abdominalkirurgisk Afd. A, Odense Universitetshospital

6: Diskussion

Kl. 14.45 - 15.15: Kaffepause

Kl. 15.15 - 16.45: Behandling af påviste levermetastaser fra kolorektal cancer

1: Kirurgi og intraoperativ ultralyd

Overlæge Peter Nørgaard, Gastrokirurgisk Afd. C, Abdominal Centret, Rigshospitalet

2: RF-ablation og lignende teknikker

Overlæge Christian Nolsøe, ph.d., Radiologisk Afd., Herlev

3: Stereotaktisk strålebehanding

Overlæge, Ph.D., Morten Højer, Onkologisk Afd. D, ÅKH

4: Systemisk behandling

Overlæge, dr.med. Jens Benn Sørensen, Onkologisk Afd., Finsenscentret, Rigshospitalet

5: Diskussion

 

Kursusafgift:

Medlemmer kr. 450,-

Ikke-medlemmer kr. 600,-

 

Tilmelding og betaling senest den 21.12.2001til:

 

Sekretær Britta Bundgaard
Radiologisk Afd. R
Århus Kommunehospital
Tlf.: 8949 2395
Fax: 8949 2380
E-mail: raaberg@aaa.dk 

 

Kursusafgift kan sendes pr. check til ovennævnte eller indsættes på konto i Danske Bank, nr. 4133 013970. samtidig med tilmelding.

Sted:

Auditoriet, Teilumbygningen, Rigshospitalet

Den 11. januar 2002, kl. 09.30 - 16.45

 

Bindende tilmelding til onkoradiologisk kursus, den 11.01.2002

 

Medlem kr. 450,- kr. ________

Ikke-medlem kr. 600,- kr. ________

Undertegnede ønsker medlemskab kr. 100,-/år kr. _______

I alt kr. _______

Betaling i check vedlagt: Indbetalt på kt.:

 

Navn: __________________________________________

 

Afdeling: __________________________________________

 

__________________________________________

 

__________________________________________

 

E-mail: __________________________________________

 

Neurotraumekursus

Dansk Neuroradiologisk Selskab

E-kursus torsdag d. 31. januar 2002

 

Formål: At gennemgå neurotraumernes behandling og billeddiagnostik.

Målgruppe: Kurset henvender sig primært til radiologer, radiografer og røntgensygeplejersker, men alle, for hvem emnet kan have interesse, er velkomne.

Kursusleder: Adm.overlæge, prof., dr.med. Carsten Gyldensted, Århus Kommunehospital

Undervisere: Afdelingslæge Christian Møller, Neurokir. afd., Rigshospitalet. Overlæge Aase Wagner, Rigshospitalet. Overlæge Anna Marie Nehen, Århus Kommunehospital. Overlæge, dr.med. Erik Peitersen, Øre-næse-halsafd., Rigshospitalet. Overlæge Jørgen Nepper-Rasmussen, Odense Universitetshospital. Overlæge, dr.med. Marianne Juhler, Neurokir. afd., Rigshospitalet. Overlæge, dr.med. Elisabeth Skriver, KAS Glostrup. Adm. overlæge, professor, dr.med. Carsten Gyldensted, Århus Kommunehospital.

Tid:Torsdag d. 31. januar 2002, kl. 08:30 – 16:20.

Sted: Astra, Roskildevej 22, 2620 Albertslund.

Tilmelding: kun ved indbetaling af kursusafgift DKK 375,00 (heri inkluderet frokost og kaffe) på girokonto 1-994204 Dansk Neuroradiologisk Selskab, Aase Wagner, kasserer, Jagtporten 20, 2730 Herlev, senest d. 14. januar 2002.

Program:

Neurotraumer

08:30 – 09:00 Registrering og kaffe

09:00 Velkomst v/Aase Wagner

09:00 – 09:45 Columnatraumers klinik og behandling Afdelingslæge Christian Møller, Neurokir. afd., RH

09:45 – 10:30 Columnatraumers radiologi Overlæge Aase Wagner, RH

10:30 – 11:00 Kaffe

11:00 – 11:10 MRI fund ved svære medullære traumer Adm.overlæge, professor, dr.med. Carsten Gyldensted, Århus KH

11:10 – 11:35 Orbitatraumers radiologi Overlæge Anna Marie Nehen, Århus KH

11:35 – 12:55 Ansigtstraumers klinik og behandling Overlæge, dr.med. Erik Peitersen, Øre-næse-halsafd., RH

sammenvævet med

Ansigtstraumers radiologi Overlæge Jørgen Nepper-Rasmussen, Odense

12:55 – 14:00 Frokost

14:00 – 14:45 Hjerne- og kranietraumers klinik og behandling Overlæge, dr.med. Marianne Juhler, Neurokir. afd., RH

14:45 – 15:30 Hjerne- og kranietraumers radiologi Overlæge, dr.med. Elisabeth Skriver, Glostrup

15:30 – 16:00 Kaffe

16:00 – 16:10 Neurotraumerapporten Overlæge Anna Marie Nehen, Århus KH

16:10 – 16:20 Evaluering og afslutning v/Carsten Gyldensted


MRT – Grunderna och Basal Klinik

En kurs för nordiska radiologer

Teneriffa 27 januari – 3 februari 2002

 

Kursen omfattar de basala delar av MR-fysiken som bedöms nödvändiga för det dagliga kliniska arbetet. De basala delarna av de stora kliniska områdena: rörelseapparaten, skalle och ryggmärg, buk och thorax ingår. Nivån på föreläsningarna motsvarar en ST-kurs på ca 30 timmar. Kursspråk: svenska.

Vädret på Teneriffa i januari/februari motsvarar i allmänhet nordisk sommar!

Antalet platser är begränsat, så anmäl dig snabbt! Sista anmälningsdag är 25 september. För broschyr med mer information och anmälningsblankett kontakta:

Hans Ringertz eller Marianne Helgöstam

Diagnostisk radiologi, Karolinska sjukhuset, SE-171 76 Stockholm

Tel: +46-(0)8-5177 4500 eller +46-(0)8-5177 3442, Fax: +46-(0)8-5177 6000

e.mail: hans.ringertz@ks.se eller marianne.helgostam@kirurgi.ki.se


RADIOGRAFERNES EFTERUDDANNELSESKURSUS 2002

 

I dagene 2. og 3. februar 2002 afholder Foreningen af Radiografer i Danmark Radiografernes Efteruddannelseskursus 2002. Kurset afholdes i auditoriet på Skejby Sygehus, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N.

Prisen er kr. 850,00, der inkluderer morgenkaffe med brød lørdag morgen, frokost lørdag (inkl. 1 øl eller 1 vand), kaffe lørdag eftermiddag inkl. brød samt formiddagskaffe søndag.

 

Radiografelever/-studerende, der er medlem af FRD, kan deltage til reduceret pris, nemlig kr. 530,00.

 

Lørdag aften er der arrangeret spisning på Restaurant Lotus, der serveres orientalsk buffet. Adressen på restauranten er frue Kirkeplads 1, 8000 Århus C. Prisen for dette arrangement er kr. 128,00 eksklusive drikkevarer.

For dette beløb er der forret (dagens suppe) samt hovedret (varme retter, buffet samt barbeque-wok buffet). Der kan vælges mellem 10 forskellige varme retter. Barbeque wok-buffetten består af marineret kyllingebryst, skinkekød, oksekød, lammekød, blæksprutter og rejer. Der er ligeledes forskellige slags grøntsager.

Man kan selv kombinere frisk kød og grøntsager fra buffetten og aflevere det til kokken, som så sørger for, at det bliver stegt i en wok på få minutter.

Hertil er der forskellige sovse efter eget valg: sur/sød, barbeque, hvidløg/ingefær, stærk soya, carry eller tørstegning.

Man kan spise så meget man vil for prisen.

 

PROGRAM

Lørdag den 2. februar 2002

Kl. 09,00 - 10,00: Indskrivning og morgenkaffe

Kl. 10,00 - 10,30: Åbning af landskursus ved bla., Sundhedsminister Arne Rolighed

Kl. 10,30 - 12,00: Erfaringer med implementering af den nye røntgenbekendtgørelse, Overradiograf Liam Gallagher Rtg.afd.. Skejby sygehus, Radiograf Gladys Geertsen Frederikssund Sygehus

Kl. 12,00 – 12,30: Cardiac CT, Overlæge Thomas Christiansen, Rtg.afd. Amtssygehuset i Århus

Kl. 12,30 - 13,30: Frokost

Kl. 13,30 - 14,30: MR Hjerte, Radiograf Anne Dorte Blankholm, MR-centeret Skejby Sygehus

Kl. 14,30 - 15,30: Neurofunktion imaging (FMRI), Nye perspektiver i funktionel hjerne forskning og kliniske undersøgelser, Lektor, dr.med Hans Stødkilde-Jørgensen, MR-forsknings Centeret Skejby Sygehus

Kl. 15,30 - 16,00: Kaffe

Kl. 16,00 - 17,30: Hvilke egenskaber får vi brug for i fremtiden, Knud Olsen, Skive

Kl. 17,30 - 18,00: Forfriskning – tak for i dag.

Kl. 20,15 - Socialt arrangement: Middag på restaurant Lotus.

 

Søndag den 3. februar 2002

Kl. 09,00 - 10,00: Virtuel CT, Radiograf Leif Hintze Santax

Kl. 10,00 - 10,30: Kaffe

Kl. 10,30 - 11,30: CT Knogler, Overlæge Anne Grethe Jurik, Rtg.afd. Århus kommunehospital

Kl. 11,30 – 12,30 MR Knogler, Overlæge Niels Egund, Rtg.afd. Århus kommune hospital

Kl. 12,30 – 13,00 Klaustrofobi i forbindelse med MR skanning, Radiograf Susanne Voldsgaard Jakobsen, Radiograf Lise Bro

Kl. 13,00 – Afslutning

Tilmeldingsfrist er den 7. januar 2002, men hvis du vil med, beder vi dig tilmelde dig snarest muligt af hensyn til vores planlægning.

Du kan tilmelde dig på 2 måder:

Husk, at i begge tilfælde skal de ønskede oplysninger i tilmeldingskuponen meddeles kontoret.

NB: Ved indre end 80 tilmeldinger må kurset desværre aflyses.

Tilmelding til:

Radiografernes Efteruddannelseskursus den 2. og 3. februar 2002

Navn: _______________________________________________ Tlf.:_______________________

Adresse: ________________________________ Postnr.: ______________ By:_______________

Stilling: ________________________________ Ansættelsessted:__________________________

 

Jeg ønsker at deltage i det sociale arrangement lørdag aften (sæt kryds):  _______


ECR 2002 Wien 1.-5. marts

Så er det tid at overveje deltagelse i kongressen.

Flyrejsen koster igen fra KR. 4650,- Inkl. morgenmad på centralt beliggende pension/hotel.

Bestil tilmelding/rejsebeskrivelse hos os eller DSB-Tours, telefon 33541363

Deltag i vor konkurrence/markedsundersøgelse og vind rejsen for 1 person.

Med venlig hilsen 

Lars Broen
Glahnson-Petersen
Ordrup Jagtvej 37
2920 Charlottenlund
Tel: 39641454

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK

MAGNETISK RESONANS

 

Afholder 1-dags MR-kursus i avancerede MR teknikker d. 14. marts 2002.

Kurset afholdes i Odense på Radisson/SAS H.C. Andersen Hotel. Gratis for medlemmer. Kursus gebyr for ikke-medlemmer: kr. 250,- (frokost inkl.)

Kursusprogram følger i næste nummer.


Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab

12. Efteruddannelseskursus i

Almen Ultralyddiagnostik

 

Årets hovedemner:

Lever – fokale forandringer

Pædiatri

Bevægeapparat

 

Schæffergården 21.3.-22.3. 2002

 

Tid: Torsdag d. 21.3 kl. 9.00 til fredag 22.3 2002 kl. 16.00.

Sted: Schæffergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte.

Målgruppe: Læger som dagligt eller jævnligt arbejder med ultralyddiagnostik.

Deltagerantal maksimalt 60.

Form: Internat, forelæsninger, demonstrationer, diskussioner.

Indhold: Lever – fokale forandringer: Ultralyd inkl. kontraststoffer, CT og MR, cyste/absces,

kirurgisk behandling af levertumorer, ablation af levertumorer.

Medicinsk leverlidelse.

DVT inkl. live-demonstration.

Biopsi, nåletyper.

Pædiatri: Prænatalt diagnosticerede urinvejsabnormiteter,

fontanelleskanning, pelvis, pubertas praecox, tarme,

intervention på børn, hoved/halstumorer, neonatal spinal

ultralyd.

Bevægeapparatet: Skulderled inkl. live-demonstration,

ultralydvejledt steroidinjektion.

Film reading konkurrence.

Apparaturudstilling.

Undervisere: Rose de Bruyn, (London), Lars Bolvig, Eva Fallentin, Flemming Jensen, Allan Rasmussen,Bjørn Skjoldby,Pablo Vinicoff, kursusledelsen, m.fl.

Kursusledelse: Charlotte Strandberg, Michael Bachmann Nielsen og Jan Fog Pedersen.

Kursusafgift: 2.700 kr., dækker alt kursusmateriale samt indkvartering med fuld pension.

2.000 kr. uden indkvartering.

Kursussekretær:Ina Manø, Ultralydlab., Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup

Tlf.: 4323 2578 Fax: 4323 3946 E-mail: inma@glostruphosp.dk

 

PROGRAM:

 

TORSDAG DEN 21/3-2002

Lever – fokale forandringer

09.30-10.15 Ultralyd incl kontrasstoffer, Michael Bachmann Nielsen

10.15-11.00 CT/MR, Eva Fallentin

11.00-11.30 Cyste / absces, Bjørn Skjoldby

11.30-12.00 Diskussion, MBN/BS/EF

12.00-13.15 Frokost

13.15-13.45 kirurgisk behandling af levertumores, Allan Rasmussen

13.45-14.15 ablation af levertumores, Bjørn Skjoldby

14.15-14.45 Diskussion, AR/BS

14.45-15.15 KAFFE

15.15-16.00 Medicinsk leverlidelse, Jan Fog Pedersen

16.00-16.45 DVT incl. live-demonstration, Charlotte Strandberg

16.45-18.00 Poster- og apparaturudstilling

18.00-19.00 MIDDAG

19.00-20-15 Biopsi, nåletyper; Hvordan forbereder vi os?, Pablo Vinicoff

20.15-22.00 Filmreading panel, JFP/CS/MBN/PV

22.00- ? SLUT PÅ DAGEN

 

FREDAG DEN 22/3-02

Pædiatri

07.30-08.00 MORGENMAD

08.00-08.45 Follow-up of antenatally diagnosed renal tract abnormalities including the "bright kidney", Rose de Bruyn

08.45-09.00 Diskussion

09.00-09.45 Fontanelleskanning Charlotte Strandberg

09.45-10.00 Diskussion

10.00-10.30 GRUPPEFOTO OG KAFFE

10.30-11.15 Paediatric pelvis and precoious puberty and bowel ultrasound, Rose de Bruyn

11.15-11.30 Diskussion

11.30-12.00 Intervention på børn Flemming Jensen

12.00-13.15 FROKOST

13.15-14.00 Peadiatric head and neck masses Spinal ultrasound in neonates, Rose de Bruyn

14.00-14.15 Diskussion

 

Bevægeapparatet

14.15-15.00 Skulderled incl. live-demonstration, Lars Bolvig

15.00-15.15 KAFFE

15.15-15.45 Ultralydvejledt steroidinjektion Lars Bolvig

15.45-16.00 Afslutning og præmier kursusledelsen

 

Tilmelding inden d. 1. marts 2002 til kursussekretæren, Ina Manø, Ultralyd-laboratoriet, Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup.

Optagelse på kurset vil finde sted i den rækkefølge tilmeldingerne indgår (max.60 deltagere).  

Tilmeldingen er bindende!

Tilmeldingsblanket

 

Undertegnede tilmelder sig Dansk Ultralyddiagnostisk Selskabs 11. Efterud-

dannelseskursus i Almen Ultralyddiagnostik på Schæffergården 21.-22. marts

2002.

Navn: ………………………………………………………………………………………

Stilling: …………………………………………………………………………………….

Ansættelsessted :…………………………………………………………………………

……………………………………………………………………………………………..

……………………………………………………………………………………………..

Telefon (arb.)……………………………………………………………………………..

Evt. e-mail adr.: ………………………………………………………………………….

 

Indkvartering ønskes Indkvartering ønskes ikke

(kursusafgift: kr. 2.700) (kursusafgift: kr. 2.000)

(Giroindbetalingskort vil blive fremsendt).

Dato:……………….

Underskrift:……………………………………………………………


Huddinge-kurs i Nuklearmedicin

Samos, Grekland, 19 - 26 maj (v 21), 2002

Anmälan senast: 20 december 2001

Målgrupp: Nordiska läkare i radiologi, klinisk fysiologi, onkologi och nuklearmedicin.

Innehåll: Kursen kommer att belysa nuklearmedicinsk radiofysik, basala nuklearmedicinska undersökningsmetoder och deras kliniska värde samt nya undersökningsområden och framtida perspektiv.

Kursen omfattar fem dagar av föreläsningar, falldiskussioner och bildseminarier.

Antal deltagare: 40-50.

Kursavgift: 4.000 SEK (25% moms tillkommer för svenska deltagare). Ev. medresenär betalar ingen kursavgift.

Resekostnader: 6.000 kr (grundpris) inkl: Flygresa t/r inkl busstransfer. Del i dubbelrum med balkong. Frukostbuffé och lunch. Flyg: från Billund, Köpenhamn, Malmö, Göteborg, Stockholm, Oslo och Helsingfors.

Tillägg: 665 kr enkelrumstillägg (begränsat antal), 1.665 kr dubbelrum för eget bruk.

Kursledare: Med. dr. Rimma Danielsson, Röntgenavdelningen, Huddinge Universitetssjukhus AB,

e-mail: Rimma.Danielsson@karo.ki.se

Kurssekreterare: Helena Forssell, Röntgenavdelningen, Huddinge Universitetssjukhus AB

Tel: 08-585 86235, Fax: 08-711 4840, e-mail: Helena.Forssell@karo.ki.se 

Ansökningsblankett och mera information: finns att hämta på www.karo.nu  (under Aktuellt).

Helena Forssell

Sekreterare

KARO-inst, enheten för radiologi

Tel 08 - 585 86235

Fax 08 - 711 4840


Nye Medlemmer

Følgende har ønsket optagelse som ordinært lægeligt medlem:

Reservelæge Bente Raffnsøe

Afdelingslæge Bodil Kragh Nielsen

 Reservelæge Anne M. Nielsen

1.reservelæge Bassam H. Mahdi

Reservelæge Maj-Brit Byrchel

Reservelæge Jacek Szkudlarek.

Følgende har ønsket optagelse som ordinært ikke-lægeligt medlem:

Salgsingeniør Lennart Carlsson

Sygeplejerske Lis Hjersing

Produktspecialist Jesper Vintherberg

Medicoingeniør Jesper Thygesen

Salgsingeniør Merete Lænsø

Produktspecialist Lars Weber.


Finn Mathiesen, Webmaster DRS