Dansk Radiologisk Selskab

Lise Gammelgaard

09.30-10.00 Registrering og kaffe.

10.00-11.00 Symptomatologi, udredning og primær behandling.

11.00-12.00 Billeddiagnostisk primær udredning.

12.00-13.00 Frokost.

13.00-13.30 Billeddiagnostisk staging.

13.30-14.00 Billeddiagnostisk follow-up.

14.00-14.30 Kaffe.

14.30-15.00 Onkologisk behandling af blærecancer.

15.00-15.30 Onkologisk behandling af nyrecancer.

Moderator: Overlæge Jens Karstof

Pris 750 kr. Tilmelding er først gældende ved indbetaling af pengene hos BG-bank på reg.nr. 1551 kontonr. 0005420326. Husk navn. Tilmeldingsfrist 20.03.05

Jeg modtog i 2003 Amersham Health Rejselagat fra Dansk Radiologisk Selskab. Jeg har brugt legatet til at opfylde et af mine store ønsker om deltagelse i CARS (Computer Aided Radiology and Surgery). Her følger et personligt referat fra kongressen.

Et af de helt store interessante felter i moderne radiologi, er den indflydelse den nye digitale teknologi vil få for dansk radiologi og for radiologien som helhed. Hvordan vil vores hverdag blive påvirket? Hvordan vil dette påvirke vores arbejdsforhold og arbejdsmiljø.

En mulighed for at blive opdateret på netop dette felt er at deltage i årets CARS, hvor op mod 800 deltagere fra alle dele af kloden mødes for at diskutere digitale medier i radiologien og kirurgien. Ikke blot mødes man fra hele verden, men der er en herlig blanding af radiologer, ortopæder, IT fagpersoner, programmører, og mange af dem er nørder, i ordets positive betydning.

Her bliver diskuteret. Vist de nyeste fremskridt. Ikke mindst korridor snakken giver en masse input og indtryk af, hvordan verden kommer til at se ud.

Der var samlet ca. 800 delegater i Chicago, USA. Der blev holdt sessioner i 4 dage, fra tidlig morgen til sen eftermiddag, og flere i parallelle sessioner. De skriftlige referater (procedings) fylder 700 sider. Yderligere oplysninger fås på www.cars-int.de

Kongressen var delt op i forskellige delkongresser, der dækkede forskellige emner. Jeg deltog mest i de radiologi-relaterede sessioner, men jeg smugkiggede både hos programmørerne og hos kirurgerne. Nedenfor vil jeg give et personligt indtryk af de strømme, der rører sig:

Computer Aided Surgery rykker voldsomt disse år. Ikke blot med udviklingen af diverse robotter og CT guidede styresystemer til placering af alt fra skruer i ryggen til elektroder intracerebralt, men med udviklingen af operationssimulatorer, der i større og større udstrækning kan tage hensyn til de enkelte vævsstrukturers deformerings evne og hårdhed. Kæbekirurger og neurokirurger er meget langt på dette felt, og har vist meget avancerede systemer

Indenfor billedstyret strålebehandling har man nu udviklet modeller, der kan korrigere for organers bevægelse ved respirationen, således at man ved strålebehandling kan reducere det sekundært bestrålede væv yderligere, og man kan opnå en hidtil uopnået præcision. Ikke blot organets bevægelse i x,y,z planet er beskrevet, men også rotation, og der er lavet robotter, der kan eftergøre disse bevægelser, og derved bruges som en slags fantomer for strålebehandlingssystemer.

Der blev vist magnetstyret guidning af placering af katetre og elektroder. Systemer, der med stor præcision kan følge f. eks et kar ved at påvirke en lille magnet i katetret med et magnetfelt.

Den mobile teknologi stormer frem. Alle, jeg talte med på kongressen anså ledninger for en saga blot om få år. Alt, der kunne blive mobilt ville blive det. Om det var en dille eller et reelt ønske/krav var der lidt mere delte meninger om. Alle var dog inde på, at de miljøer, vi i dag arbejder i, ikke ville være de samme om få år, når de forskellige mobile teknologier bliver mere udbredte. Der var dog skuffende få, der havde tænkt over detaljerne i ergonomi og arbejdsmiljø. Her er virkeligt et udviklingsområde.

3D modeller og udviklingen af mere og mere avancerede analyseværktøjer har medført, at der er en meget stor udvikling i det, man kan kalde Computer Assisted (eller Aided) Diagnosis. Trenden er, at man nok ikke regner med at kunne stille eksakte diagnoser, men avanceret billedbehandling kan hjælpe især radiologerne i deres største problem: At håndtere og bedømme de enormt store datasæt, man bliver præsenteret for. I stort set alle foredragsholdere var inde på den nærmest eksplosive udvikling der er i antallet af billeder og den mængde data, det enkelte billede indeholder. Der var flere, der alvorligt mener, at vi er ved at nå den teoretiske grænse for, hvor mange data, man kan sende over et hvilken som helst netværk, på grund af den energi, der skal bruges. Samtidig ser alle, at der bliver færre og færre radiologer, hvorved mængden af undersøgelser pr. radiolog verden over forventes at stige. Man arbejder derfor på højtryk med at udvikle systemer, der kan hjælpe med at finde patologiske forandringer i f. eks. en CT scanning, vise dem for radiologen, ofte med en beregning af sandsynligheden for, om den er patologisk eller ej. Radiologen kan så bruge mere tid på den subjektive vurdering og mindre tid på at opdage læsioner. Typiske systemer dækker områder, hvor der er ret mange patienter, eller ligefrem screening, og hvor data er svære at vurdere. Jeg har set systemer til CAD ved

• Mammografi (digital).
• Virtuel coloscopi.
• Lungecancer udredning (tumor størrelse og form).
• Metastasejagt i lunger (antal, størrelse og placering).
• Virtuel bronchoskopi (tumor).
• Forkalkninger i coronararterier.
• Fremstilling af proteser ved rekonstruktionskirurgi.

Alle, der arbejder med disse systemer arbejder med at forbedre sikkerheden ved detektionen, men også præsentationen er vigtig. Man arbejder for eksempel med at farvelægge strukturer, som er mistænkelige, og forskellige farver angiver forskellige sikkerhedsniveauer. Der er tale om meget avancerede rekonstruktions og billedberegninger, og det var her, man mødte de fleste nørder.

Som en lille "spin of" af dette kan nævnes, at der snakkes meget om at lave såkaldt Image Aided Demonstration. Altså systemer, der kan forstærke visualiseringen af en proces, så den ses lettere, f. eks ved konference eller ved teleradiologi. Dette er helt nyt, og var mest korridorsnak.

Hele RIS og PACS området var godt dækket ind på konferencen. Også her var der meget snak mellem foredrag, men også konkrete projekter og problemstillinger blev stillet op. Noget subjektivt måske synes jeg, at det vigtigste, man kan uddrage ud af de mange foredrag er, at der arbejdes kraftigt på at integrere PACS og RIS, faktisk på en sådan måde, at man ikke længere skal tale om de to begreber som selvstændige systemer, men som motorer, der får data management systemer til at spille med data og billeder. Desværre er der ikke mange systemer i verden, der i dag kan prale med at integrere systemerne. Man har synkroniseret på mere eller mindre vellykket vis, men kun eet system viste ægte synkronisering.

EPJ er stadig et stærkt emne, men ingen er endnu kommet med løsningen (personlig kommentar: Måske fordi man gør det meget mere kompliceret, end det i virkeligheden er?). Der er flere forskellige modeller fremme. Mange taler for modulært opbyggede systemer, der bygger på strukturerede indtastningssystemer (bl.a. som det danske g-epj), mens andre går den anden vej, og taler om en slags virtuel journal, hvor data ligger, hvor de bliver opsamlet (lab, patologi, tekst mm), men hentes frem på en struktureret måde. "Den virtuelle journal".

Mange var fremme med bemærkninger om problemer med integration. Der blev beskrevet problemer med at integrere PACS systemer og især at integrere PACS systemer med andre systemer, udenfor radiologien. Her er der en udbredt enighed om, at IHE er vejen frem. Det er fortsat forskrækkende, hvor få der ved, hvad IHE står for, og hvor få, som faktisk har hørt om det, på trods af, at det i mange sammenhænge allerede er et anerkendt værktøj ved integration af forskellige systemer, både i radiologien, men også imellem andre sundhedssystemer. IHE blev debatteret mellem forskellige interessegrupper sidst på kongressen, og man er enige om at arbejde videre. IHE skønnes, på grund af dens rammeværktøj for integration, baseret på funktionsbeskrivelser, at betyde meget for fremtiden, og kan bruges både af industrien, men også af indkøbere, IT folk og radiologer. Jeg skal kraftigt opfordre radiologer til at undersøge, hvad IHE er, og på trods af en meget stor detaljeringsgrad, gå ind på diverse hjemmesider, der omhandler dette emne. Se: www.ihe.dk

Indenfor karområdet er der meget arbejde, der mest beskæftiger sig med MR angiografi eller CT angiografi, men også almindelig angiografi i flere planer arbejdes der med, således at radiologen eller kirurgen har 3D datasæt at arbejde med, der er 100 % målbare, og hvor f. eks stenoser kan detekteres automatisk, og kvantificeres. Der arbejdes også med at forbedre se angiografisystemer, der allerede findes, så de giver en mere virkelighedstro rekonstruktion, men også så man kan lave virtuelle angiografier, til f. eks placering af katetre super selektivt via en forudgående CT angio eller MR angio.

Til slut et par ord om teleradiologi. Så vidt jeg kan se af de forskellige præsentationer springer tre forskellige teknologier frem.

1. Man sender data over nettet (oftest i DICOM format) til en dedikeret arbejdsstation eller computer med dedikerede programmer.
2. Man sender data som komprimerede billeder eller som JPEG lignende billedfiler. Bedømmes på "kontor"computere. (Eksempel: Web 2000)
3. Man har direkte adgang til alle billeddata og analyser på sygehusets computer. Skærmsignalet streames til en computer, som fungerer som en skærm. (Eksempel: EasyViz)

Alle de nævnte principper har deres fordele og ulemper. Det vigtigste er nok at tænke igennem, hvad man skal bruge systemerne til. Vil man som radiolog arbejde med at beskrive undersøgelser på distance skal man nok vægte billedkvalitet og hastighed (1+3), mens hvis man kun vil invitere klinikerne til at kigge med, kan man nøjes med billigere systemer (2)

Der snakkes meget om sikkerhed og om hastighed. Enkelte billeder er principielt ikke noget problem for nogle af systemerne, men når det gælder CT undersøgelser, så kommer de fleste systemer til kort. Det er meget store datasæt, der anvendes, og man skal ved de første 2 teknologier have specielle 3D programmer på sin computer.

Dog er der generel enighed om, at sikkerhedsspørgsmålet er alvorligt, og kan være svært at løse, men at også legale problemer med adgangskontrol og dokumentation for, hvad der er sket er store problemer, der skal tages hånd om. Jeg hørte forskellige opfattelser af, hvor langt man kan tillade sig at gå med teleradiologi, lige fra dem, der mener, at teleradiologi bliver eneste måde at arbejde på for radiologer om 5 år, til personer, der mener, at teleradiologi om ikke skal forbydes, så dog begrænses til adgang til at se billeder for klinikere, mens radiologer kun skal arbejde på reelle PACS systemer. Kvalitet af skærme og opløselighed er også her kilde til megen snak og mange forskellige holdninger. Her skal lige nævnes, at man nu generelt mener, at LCD skærme sagtens kan leve op til krav om stabilitet og lysstyrke, men at man anbefaler, at de skiftes ret ofte, da de taber lysstyrke allerede efter få år (3?år).

Meget store forskningscentre, sygehuse og firmaer arbejder meget seriøst med at udforske de forskellige afkroge af sundhedsvæsenet, for at finde områder, hvor moderne teknologi kan hjælpe, eller hvor man kan finde markeder for udvikling. Der er i den sammenhæng brug for personer, der kan følge denne udvikling, men også personer, der kan finde og beskrive de problemområder, hvor teknologien kan hjælpe, understøtte eller ligefrem overtage arbejdsfunktioner for hårdt belastede radiologer. Det er jo trods alt os i radiologien, der skal bestemme, hvordan og med hvad vi vil arbejde, ikke firmaernes mere eller mindre energiske sælgere og udviklere.

Alt i alt en særdeles interessant kongres, der kan anbefales. Næste CARS er i Berlin i 2005! Og den by er jo næsten lige så interessant som "the windy city".

Med denne beretning takker jeg varmt Dansk Radiologisk Selskab for Amersham Health Rejselegatet 2003.

Henrik E. Gregersen

På vores hjemmeside www.easymed.dk eller DSB-Tours tlf. 33 54 13 63

Max Stubgård (MS), Hillerød Sygehus

Margrethe Herning (MH), Hvidovre Sygehus

Else Danielsen (ED), Rigshospitalet

Erik Lundorf (EL), Skejby Sygehus

Lise Gammelgaard (LG), Aalborg Sygehus

Yong Kim (YK), Skejby Sygehus

Steffen Ringgaard (SR), Skejby Sygehus

Michael Pedersen (MP), Skejby Sygehus

Lisbeth Røhl (LRØ), Billeddiagnostisk afdeling, Skejby Sygehus

Lars Rybro (LR), Skejby Sygehus

Jørgen Vallø (JV), Aabenraa Sygehus

Peter Andersen (PA), Odense Universitetshospital

John Gelineck (JG), Århus Sygehus

Leif Sørensen (LS), Århus Sygehus

Edith Nielsen (EN), Århus Sygehus

Anne Grethe Jurik (AGJ), Århus Sygehus

Søren Haack (SHA), Medicoteknisk Afdeling – Skejby Sygehus

Ernst-Torben Fründ (ETF), Medicoteknisk Afdeling MR Centre – Skejby Sygehus

Yderligeoplysninger og tilmeldingsblanket på www.drs.dk/dsmmr

Skejby. R.A.M. Skejby.

4 Radiologiske AftenMøder, 400 kr. Forår 2005.

Pris for 4 aftenmøder: 400 kr. Tilmelding inden 1/3 2005 til www.rraamm.dk eller skriftligt til Foreningen af Radiografer i Danmark, H.C. Ørstedsvej 70,2. 1879 Frederiksberg C. Spørgsmål besvares på 40347588 Kim, 29687904 Kirsten, 27107870 Bjarne.

Adresse:______________________________Postn+by______________________________

Stilling:_________________________ Arbejdssted:_________________________ 15-11-2004.

TID	EMNE
14. -15. april 2005	Generalforsamling, Teleradiologi og Onkoradiologi
2.-3. juni 2005	Forårsmøde i Randers: Emne: "STROKE"
Efterår 2005	Muskuloskeletal (1 dag)
Forår 2006	Generalforsamling og Thoraxradiologi
Efterår 2006	Gastroenterologi
Forår 2007	Generalforsamling og Mammo